Uligeløn på hele det akademiske arbejdsmarked

Del artikel:

Der er i Danmark en ligelønslov, der forbyder lønmæssig forskelsbehandling på baggrund af køn. På trods af dette har DM tidligere vist, at der en kønsforskel blandt DM’s medlemmer på det private arbejdsmarked.

Med nye analyser foretaget af Epinion kan vi i DM påvise, at der er uligeløn på hele det akademiske arbejdsmarked. Det gælder uanset, om det omhandler nyuddannede, seniorer eller alle dem imellem, som i analyserne bliver kaldt den primære arbejdsstyrke.

Der kan være mange årsager til, at mandlige og kvindelige akademikere gennemsnitligt tjener forskellige beløb. Denne forskel kan tilskrives et væld af faktorer – observerbare faktorer, såsom antallet af arbejdstimer, uddannelsesretninger, alder osv., samt ikke-observerbare faktorer, der f.eks. kan dække over bevidst eller ubevidst forskelsbehandling pga. køn.

Når man tager højde for det, man kan observere, er der tydelige lønforskelle mellem mænd og kvinder på det akademiske arbejdsmarked. Der er lavet en særlig delanalyse, der kigger nærmere på midlertidigt ansatte.

Analysernes hovedpointer:

  • For akademisk studerende er der en lønforskel på 4% mellem mænd og kvinder, der arbejder i den offentlige sektor.
  • For nyuddannede akademikere er der en lønforskel på 5% mellem mænd og kvinder.
  • For både akademikere i den primære arbejdsstyrke og seniorer er der en lønforskel på 6% mellem mænd og kvinder.
  • For midlertidigt ansatte akademikere er der betydelige kønsforskelle, da kvinder oftere er på tidsbegrænsede kontrakter, oftere er på kortere kontrakter, oftere er ufrivilligt ansat på en midlertidig kontrakt og derudover er der en lønforskel på 10% mellem kvinder og mænd.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}