Et centralt argument for kandidatreformen er, at den øger arbejdsudbuddet betragteligt. Det skyldes både, at dimittenderne kommer hurtigere i arbejde med de nye typer kandidatuddannelser og ikke mindst, at der laves en sektordimensionering, så færre optages på universiteterne. Denne analyse viser, at man kan halvere sektordimensioneringen og opnå det samme arbejdsudbud, hvis Finansministeriet ville indregne arbejdskraften fra internationale studerende.
Analysens hovedpointer
• Hvis Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet ville medregne det øgede arbejdsudbud, der kommer med flere internationale studerende ifm. reformen af universitetsuddannelserne, ville det halvere behovet for at dimensionere universiteterne og stadig levere det ønskede arbejdsudbud. Samtidig ville det årlige velstandstab, dimensioneringen medfører, kunne halveres fra 13 mia. kr. til 6-7 mia. kr.
• Finansministeriet medregner arbejdsudbuddet fra internationale studerende under uddannelse, men undlader at medtage arbejdsudbud for den andel, der bliver og arbejder i Danmark efter endt studie. Derfor undervurderes det indirekte provenu, der følger af et øget arbejdsudbud, i universitetsreformen.
