Spring menu over

Rekrutteringsproces

Del artikel:

For at du kan være tryg, når du søger en stilling hos os, opridser vi kort lige vores rekrutteringsproces her.

CV og ansøgning

Vi vil gerne vide, hvorfor netop du er det rette match til en given stilling, så fremhæv de særlige kompetencer, erfaringer og resultater, som gør, at du kan løfte opgaverne i stillingen. Det vil være en fordel, hvis din ansøgning er overskuelig, præcis og velstruktureret. Sørg for at bruge et overskueligt layout, og benyt f.eks. punktopstillinger eller korte sætninger for at fremhæve dine kompetencer og resultater.

Første samtalen

Vi er allerede imponerede over din ansøgning, og nu vil vi bare gerne møde dig. Benyt lejligheden til at være dig selv. Forbered dig gerne til samtalen ved at undersøge vores fagorganisation (link). Stillingsopslaget bliver fjernet fra sitet, når ansøgningsfristen udløber, så sørg for at gemme en kopi.

Husk, at du også deltager i samtalen for at finde ud af, om vi er rette match for dig. Det er ikke kun den anden vej rundt. Så vær ikke bange for at stille afklarende spørgsmål. Gør dig også nogle tanker om, hvad dine forventninger til lønnen er ud fra stillingens ansvarsområder, opgaver og din egen erfaring.

Anden samtalen

Du kan blive indkaldt til flere samtaler med os – det afhænger af jobbet. Vi bruger ofte cases for at finde den rette kandidat. Til tider bruger vi også personligheds- og egnethedstests, men disse test anvendes som supplement til de oplysninger, du giver os i din ansøgning og ved samtalerne.

Efter samtalerne

Det sidste trin i rekrutteringsprocessen er indhentning af referencer. Vi sikrer os dit samtykke, inden vi kontakter dine referencer. Hvis du er den helt rette til stillingen, vil du blive kontaktet af chefen med en præsentation af jobbet.

Herefter vil dine kommende tillidsrepræsentant kontakte dig for at drøfte dit ansættelsestilbud fra DM.

Onboarding

Vælger du at takke ja til stillingen, vil vi gøre vores bedste for, at din start bliver så god og smertefri som muligt.

Inden du begynder, sender din kommende chef dig en introduktionsplan, så du ved, hvordan den første tid kommer til at forløbe.

Herudover håber vi, at du vil række ud, hvis du har nogle spørgsmål inden din opstart.

Du kan altid skrive til hr@dm.dk

Ledige stillinger

Se de aktuelle ledige stillinger i DM

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje