Marie Kolding Jensen - studentermedhjælper i DM's Medlemscenter

Del artikel:

Sig hej til Marie – studentermedhjælper og bindeled til DM’s medlemmer

”Hvis man godt kan lide at have nogle gode samtaler med andre mennesker, er jobbet ikke hårdt. Det synes jeg ikke. Jeg får mange små indblik i vores medlemmers liv, deres karriere og studieretning, når jeg ringer ud for at fortælle om de gode ting, som vi kan tilbyde i DM. Det er givende,” indleder Marie.

Når Marie ikke knokler på studiet, eller slapper af i privaten, kan man møde Marie i DM, hvor hun ikke mindst står for loyalitetsopkald til vores nuværende medlemmer.

Hvad er et loyalitetsopkald?

Jo ser du, flere af vores medlemmer benytter sig ikke af de mange fordele, som man har via sit medlemskab, men det vil Marie gerne rette op på. Derfor ringer hun ud til medlemmer – både studerende og medlemmer i arbejde og fortæller om arrangementer, kontante medlemsfordele og meget mere.  

Det giver mening for medlemmerne og for DM.

Ikke et almindeligt salgsjob

Marie er ikke sælger.

Hun vejleder derimod vores medlemmer for, at de kan få mest muligt ud af deres medlemskab.

Dog er det stadig en fordel at være god til at kommunikere og sælge i stillingen, da hun stadig skal fremlægge nogle af de mange fordele, som man har ved at være medlem i DM.

Balancen mellem arbejde og studie

Marie indledte sin rejse hos DM som deltidsansat i sit sabbatår, og da hun begyndte at studere på RUC, vendte hun heldigvis tilbage til DM igen – denne gang som studentermedhjælper.

"Det er et fedt studiejob på grund af arbejdstiderne, fleksibiliteten og søde kollegaer – det er også interessant, at man har en dialog med andre studerende, som måske ikke kender så meget til fagforeninger endnu," fortæller Marie.

Hvad Gør DM meningsfuldt for Marie?

For Marie er jobbet i DM ikke blot en professionel pligt – det er en også meningsfuld læreplads, hvor hun styrker sine argumentationsfærdigheder og retoriske spændvidde.

"Det er et godt arbejdsmiljø, og vi bruger meget tid på også at sidde på medlyt hos sine kollegaer, så man bliver inspireret til at have nogle bedre samtaler med medlemmerne. Og så har vi også nogle briefs, hvor man deler inputs fra dagen. Det er fedt at blive bedre og mærke at man vokser i rollen," afslutter Marie.

En travl brobygger, studerende og veninde

Når Marie ikke guider medlemmer gennem telefonen, nyder hun sin fritid med veninder fra gymnasiet og folkeskolen. Bosat på Nørrebro deler hun et hyggeligt kollektiv med fem venner, hvilket skaber et stærkt udgangspunkt for hjemlig hygge og gode fester.

Maries engagement og kommunikationsevner gør hende til en værdifuld brobygger mellem DM og vores medlemmer, hvilket vi sætter stor pris på.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}