I år går DM's Forskningspriser til Rubina Raja, professor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet og Carsten Rahbek, professor i makroøkologi på Københavns Universitet.
Vinder af DM's Forskningspris 2019 inden for humaniora og samfundsvidenskab
Rubina Raja er professor i klassisk arkæologi og leder for Grundforskningscenteret Urban Network Evolutions på Aarhus Universitet, hvor hun har produceret fremragende grundforskning, der udfordrer tænkningen inden for en række etablerede forskningsfelter.
Rubina Raja fortæller om sit arbejde og om, hvorfor det ikke altid er så Indiana Jones-agtigt at være arkæolog, som man måske skulle tro.
Vinder af DM's Forskningspris 2019 inden for naturvidenskab
Carsten Rahbek er professor i makroøkologi og medlem af Globe Institute på Københavns Universitet. Han er bredt internationalt anerkendt for sin forskning i, hvilke faktorer der styrer udbredelsen af arter på jorden.
Carsten Rahbek fortæller om sin forskning og om, hvorfor han siden han var dreng har været optaget af, hvordan naturen fungerer.
De to vindere af DM's Forskningspriser 2019 kan på overfladen virke meget forskellige – den ene studerer biodiversitet i dyreverdenen på baggrund af computerprogrammer, mens den anden deltager i udgravninger af oldtidsbyer og kæmper for den syriske kulturarv. Men de har til fælles, at de begge har en fremadsynet tilgang til deres forskning. De bidrager til, at vi bedre kan forstå konsekvenserne af vores handlinger i et fremtidigt perspektiv ved at studere nutiden og fortiden som en bærende del af den udvikling, vi skal igennem som klode.
Hos Carsten Rahbek, professor i makroøkologi og medlem af Globe Institute ved Københavns Universitet, er det fremtiden for vores dyrearter og klimaforandringernes konsekvenser for dyrelivet, der bliver prioriteret, da hans forskningsområde beskæftiger sig med dyrearters udviklingshistorie og biodiversitet i forskellige områder på kloden. Hans forskning vil kunne bidrage til, at et områdes mulige artsdiversitet kan kortlægges, og det er hans ambition at finde og beskrive de underliggende naturlove, der bestemmer biologisk liv.
”Vi har brug for bedre og mere sikre modeller for de naturlove, der bestemmer biodiversitet og fordelingen af liv på jorden. Vi kan se, at evolution spiller en stor rolle sammen med klima, for hvilke arter findes hvor, og noget tyder på, at livet er sværere at slå ihjel, end vi før har troet”, siger Carsten Rahbek. Dette kan blandt andet bidrage til at kortlægge og forhåbentlig modarbejde nogle af de mere truende effekter af klimaforandringer ved at blive mere bevidste om, hvordan arterne har udviklet sig sammen med omgivelserne over tid.
Rubina Raja, professor i klassisk arkæologi og leder for Grundforskningscenteret Urban Network Evolutions ved Aarhus Universitet, har som arkæolog mennesker og civilisationers udvikling som sit primære forskningsfelt. Hun har i mange år beskæftiget sig med tværfaglig forskning, der har til formål at forstå de processer, der kan lede til at nogle samfund overlever, mens andre forgår. Vi kan nemlig lære meget af fortidens kriser i håndtering af fremtidige konflikter.
”Ved at studere døde samfund kan vi træde et skridt tilbage og se samfundsmæssige sammenhænge på en helt anden og måske mere objektiv måde. Og ofte kan man bruge nogle af de konklusioner til at forstå, hvordan det er, vi lever i dag". Rubina Raja har blandt andet brugt sin forskning i praksis til at iværksætte et projekt for at bevare kulturarv fra oldtidsbyen Palmyra i Syrien, der har lidt under den årelange krig i området.
Læs mere om Rubina Rajas forskning
I Magisterbladets artikel fortæller Rubina Raja mere uddybende om sit forskningsområde.
Læs mere om Carsten Rahbeks forskning
Få større indblik i Carsten Rahbeks forsking i Magisterbladets interview med ham.
