Spring menu over

DM DSL og JID fremsætter fælles krav til OK26

Foraarsskov I Sol Ms
Del artikel:

DM DSL og JID fremsætter fælles krav til OK26, som sikrer en ny og tydelig grænse for overenskomstdækning på tværs af ansættelsesområder.

DM DSL og JID (Jordbrugsteknologer i Danmark) har efter mange års drøftelser opnået enighed om, hvilke uddannelsesområder, der fremover skal overenskomstdækkes af de to organisationer. Begge parter har haft fokus på en løsning, der skaber ensretning på tværs af overenskomsterne for hhv. det kommunale og statslige område, og sikrer en klar og entydig opdeling mellem organisationernes områder.

Derfor vil du ved OK26 opleve, at organisationerne i fællesskab har fremsat krav om at JID bliver overenskomstpart på det kommunale område og fremover dække kommunalt ansatte medarbejdere med en uddannelsesbaggrund som jordbrugsteknolog.

På statens område vil du tilsvarende opleve, at organisationerne har fremsat krav om at DM DSL fremover at være overenskomstpart for professionsbachelorer i jordbrug, natur- og kulturformidlere samt urbane landskabsingeniører.

 

Hvad betyder det for dig?

DM DSL og JID er enige om, at en ny opdeling ikke ændrer på den enkeltes mulighed for fortsat at være medlem i den organisation, hvor man er i dag, og der er enighed om at opfordre til fælles tillidsrepræsentation på de områder, hvor det giver mening.

Hvis kravene om en ny overenskomstdækning bliver gennemført ved OK26, er der dog enighed om, at DM DSL og JID fremover ikke vil optage medlemmer, der er dækket af den anden organisations overenskomst.

Når der er opnået en endelig aftale ved OK26 vil begge organisationer orientere deres medlemmer om, hvad aftalen konkret betyder for den enkelte og for tillidsrepræsentanterne på de berørte arbejdspladser.

Da parterne nu træder ind i de egentlige forhandlinger, vil det ikke være muligt at uddybe ønskerne til den nye opdeling yderligere, før OK26 er afsluttet.

Med venlig hilsen

DM DSL  dsl@dslfagforening.dk

JID – JID@JID.dk

 

 

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje