Spring menu over

Regeringens beskæftigelseskrav vil særligt ramme studerende med funktionsnedsættelse

Studerende

 Arkivfoto: Jakob Dall/BAM/Ritzau Scanpix.

Regeringens nye beskæftigelseskrav risikerer at skubbe tusindvis af studerende ud af dagpengesystemet. Særligt studerende med funktionsnedsættelser og etårige kandidater kan få svært ved at opfylde kravet. 

Regeringen vil kræve, at studerende arbejder mindst fire timer om ugen ved siden af deres studie for at bevare retten til dagpenge efter endt uddannelse.

Det fremgår af regeringens nye finanslovsforslag.   

Særligt studerende med funktionsnedsættelser og studerende på de kommende etårige kandidatuddannelser kan få svært ved at opfylde det nye beskæftigelseskrav, viser en ny analyse fra DM. 

Forslag rammer skævt  

Studerende med funktionsnedsættelse udgør ca. 45.000 studerende på tværs af de videregående uddannelser. De er mindre tilbøjelige til at have et studiejob end deres medstuderende og er derfor i større risiko for at stå uden ret til dagpenge efter endt uddannelse, viser DM’s analyse.  

"Forslaget rammer især de studerende, der i forvejen kæmper lidt mere end gennemsnittet. Ikke alle har samme mulighed for at tage et studiejob ved siden af deres fuldtidsstudie,” siger Nadja Ward Pallesen, der er forperson for DM Studerende. Hun fortsætter:

Ikke alle har samme mulighed for at tage et studiejob ved siden af deres fuldtidsstudie
Nadja Ward Pallesen, forperson for DM Studerende

"Efter år med reformer og besparelser på uddannelserne lægger man nu yderligere pres på de studerende og efterlader dem med regningen. Det er skuffende."  

DM vurderer desuden, at studerende på de kommende etårige kandidatuddannelser også vil få sværere ved at leve op til beskæftigelseskravet, da deres uddannelser tilrettelægges med en studietid på ca. 46 timer modsat de normale 37 timer.

Forslag vil ramme tusindvis studerende

Dagpengeforringelser vil særligt ramme tusindvis med funktionsnedsættelse og studerende på 1-årige kandidatuddannelser.