Mest citerede i 2025: Grønlandskrisen forvandlede Peter Viggo til en ’bulldog i det nationale beredskab’

Verden trækker hårdt i forskere, der kan forklare og perspektivere de mest uforudsigelige bevægelser i verden.

I 2025, hvor bevægelserne blev stadigt mere eksplosive, var der i særlig grad bud efter eksperter med indsigt i forsvars- og sikkerhedspolitik.  

Et højt globalt konfliktniveau placerer for andet år i træk lektor på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, på pladsen som mediernes foretrukne ekspertkilde.

Det fremgår af DM Akademikerbladet liste over mest citerede forskere i 2025, som nu bliver offentliggjort for sjette år i træk. 

Det er ikke koordineret med den danske regering, når han kommunikerer et budskab, der understøtter Danmarks position i Grønlandskrisen, understreger han. 

”Men det er klart, at nogle kan opfatte det som en påvirkningskampagne, når jeg modgår Trumps argumenter, og på den måde understøtter det danske diplomati,” siger han. 

”Det siger meget om 2025, at jeg i årets mest volatile uger blev del af en slags hurtig reaktionsstyrke, simpelthen fordi jeg ved, hvordan jeg skal skære et klart budskab. Jeg blev nærmest suget tættere på magtens tætteste cirkler - ikke som rådgiver, men som den uafhængige forsker, der kan tale frit, formulere mig skarpt og sige ting, som det officielle Danmark ikke selv kan sige,” siger Forsvarsakademiets lektor.

Et omvandrende pressekontor 

En forsker med Peter Viggo Jakobsens gennemslagskraft skal passe på med at ende i magtcentrifugen, når den politiske verden er i opbrud. Sådan lyder det advarende fra Noa Redington, der er politisk kommentator og samfundsdebattør.  

”Netop Peter Viggo er så dreven, at det nok næppe sker. Men når stormagtsdynamikkerne er højspændte, øger det generelt risikoen for, at både forskere og kommentatorer bliver fanget ind i en grundfortælling, som kan bruges i det politiske narrativ. Så når kriserne står i kø på det niveau, vi så i 2025, bliver det endnu vigtigere at få forskellige stemmer med i debatten. Derfor er det også godt nyt for demokratiet, at top50-listen indeholder 20 helt nye navne,” siger Noa Redington. 

Når danskerne i stor stil kom på fornavn med Peter Viggo fra Forsvarsakademiet i 2025, skyldes det, at han taler klart og med stor præcision og viden.  

Anne Marie Pahuus, der er lektor i filosofi på Aarhus Universitet og forperson for DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, kalder krigsforskeren ‘forbilledlig’.  

”Folk som ham fungerer næsten som et omvandrende pressekontor med døgnåbent. De kan levere viden, lyd og billeder og møde mediernes og offentlighedens behov igen og igen,” siger Anne Marie Pahuus. 

Det humanistiske vidensberedskab er truet 

Alle listens navne fortjener stor ros for at løfte en omfattende formidlingsopgave på samfundets vegne, mener Anne Marie Pahuus.  

Samtidig peger hun på, at de fleste er forskere med faste stillinger og dermed mere af den nødvendige tid og ro til både forskning og formidling. 

”Det er svært både at være på vej med nye idéer, skrive og samtidig stille op hyppigt til baggrund og citat. Men jeg tror faktisk, forskningen bliver bedre, når man får mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige journalister, der interesserer sig for dybde og perspektiv. Det kræver bare tid og luft i et passioneret arbejdsliv,” siger hun. 

I dag er der hård konkurrence om få faste stillinger på mange områder i universitetslandskabet:  

”Det gør det vanskeligt for de yngre forskere f.eks. at imødekomme det stigende behov for baggrund og viden i den offentlige debat, særligt når mange miljøer, ikke mindst de humanistiske, er præget af uddannelseslukninger og nedskæringer,” påpeger Anne Marie Pahuus. 

Den nuværende store interesse for udenrigs- og sikkerhedspolitik har brug for et solidt og varieret fundament af sproglig og kulturel viden.

"Jeg kan være bekymret for, om vi først for sent opdager, at disse fagområder er svundet ind," siger Pahuus og uddyber:  
 
"Vi ved ikke, hvilke specialer der bliver brug for i morgen, men vi ved, at der bliver brug for at omsætte massive mængder information til indsigt og at det tager lang tid at bygge gode forskningsmiljøer op – mine gæt for de næste års store temaer på listen er bl.a. ansvarlig brug af teknologi og kulturel forsoning, så der bliver brug for viden om mennesker og kultur,” siger Anne Marie Pahuus. 

Fra ’ringe’ til ’ringere’ 

Selvom den forsvars- og sikkerhedspolitiske dagsorden satte sig tungt på top50-listen, var der også plads til andre. 
Klimaforskerne var i høj kurs, det samme var arktis- og valgforskerne. Kommunalvalgsekspert fra DMJX, Roger Buch, placerede sig som tredje mest citerede forsker i 2025, lige efter Flemming Splidsboel fra DIIS. Flere arktisforskere strøg ind på listen, der i år tæller 20 nye navne. Højdespringeren blev Ulrik Pram Gad, Arktis-forsker ved DIIS, der endte som den 5. mest citerede forsker sidste år. 

Kun tre kvindelige forskere er med på Akademikerbladet top 50. Det er lektor i freds- og konfliktforskning Isabel Bramsen (plads nummer 40), professor i europæisk politik Marlene Wind (nr 49) og professor Eva Sørensen, der er valgforsker (plads nummer 50).  
 
Repræsentationen af kvinder som ekspertkilder er gået fra ’ringe’ til ’endnu ringere’, kommenterer Hanne Jørndrup, der er RUC-lektor og forsker i mediernes kildebrug. 

”Kønsbalancen i journalisternes kildebrug står stadig bomstille, og dét til trods for, at mediecheferne hvert år, når Akademikerbladets liste eller andre undersøgelser bliver offentliggjort, samstemmende siger, at ”nu gør vi noget” og ”lige om lidt bliver det anderledes”.  Billedet ændrer sig næppe, før end cheferne også bliver målt på kildediversitet, eller der bliver stillet politiske eller økonomiske krav om det,” siger Hanne Jørndrup. 

Hovedrystende kønsskævhed 

På anekdotisk niveau hører Jørndrup ofte, at kvindelige forskere i Danmark er mere tilbøjelige til at sige nej til interviews end deres mandlige kolleger, fordi de får røg, chikane og flere hadbeskeder i indbakken. Hun opfordrer til, at problemet bliver afdækket. 

”Det er også beskæmmende, at udenlandske forskere er totalt fraværende, og at medierne tilsyneladende heller ikke i noget betydeligt omfang ringer til de udlændinge, som i stor stil er ansat på de danske universiteter. Hvis journalister fortsætter med at ringe til den samme kreds af få ekspertkilder, så får man jo altid de samme svar. En større mangfoldighed i kildevalget giver flere perspektiver og bringer mere viden i spil”, påpeger RUC-lektoren. 

Kommentator Noa Redington kalder kønsskævheden for hovedrystende, selvom den delvist er metodisk. 
”Der findes mange stærke kvindelige forskere i tænketanke osv, men de falder udenfor listen, fordi den kun medtager forskere fra forskningsinstitutioner. Samtidig er sikkerhed, forsvar og international politik et ekspertfelt, der er født mandsdomineret. Det giver en mere ensidig og unuanceret dækning,” vurderer han.

Formidlingsfrihed slået fast med §20 

På Forsvarsakademiet bød 2025 også på en debat, startet i Berlingske, om selvcensur og militæreksperternes ret til at udtale sig om emner tæt på de forsvarspolitiske beslutninger. 

For Peter Viggo Jakobsen var det en kærkommen lejlighed til endnu engang at få sin formidlingsfrihed bekræftet.

”Denne gang blev det endda slået fast med et paragraf 20-svar fra ministeren. Det er vigtigt, for jeg tillægger min formidling en særligt stor betydning nu, hvor Danmark skal bruge 500 milliarder på forsvaret,” fastslår han. 

Mindre positivt – og ret vildt – er det, at han formentlig ikke kommer til at kunne rejse frit ind i USA som privatperson, så længe Trump sidder i Det Hvide Hus:  
 
”Professionelt kan det også kun lade sig gøre, hvis jeg som del af en officiel delegation bliver udstyret med en ’Nato Travel Order’, en burner-telefon og en renset PC,” vurderer han. 
 
2026 bliver formentlig hverken mere rolig eller mindre intens for Peter viggo Jakobsen. Og dét til trods for, at han allerede sidste år bebudede, at han ville mindske sin tilgængelighed for medierne. 
 
”USA er ikke længere et stabilt sikkerhedspolitisk anker, og Europa skal til at lære at tænke forsvar uden USA. Den erkendelse, at USA ikke er vores ven længere, er først for alvor ved at synke ind nu, sådan hele raden rundt. Konflikten i Arktis opfatter jeg mest som et teater, men Ukraine, Gaza, Venezuela og den danske militæroprustning kommer fortsat til at fylde en hel masse. Og lige nu er verden med mig i mine forudsigelser, desværre.”