I top 50 for fjerde år i træk: Som en af få kommenterer Sebastian Mernild på en 'langsigtet samfundsudfordring'

2025 endte som det tredje varmeste år målt globalt.  

Og i Danmark trak det overskrifter som ”Varmeste septembernat nogensinde registreret”, ”Stormen 'Amy' gav vindstød af orkanstyrke” og ”Her truer kraftigt regnvejr med over 50 millimeter”. 

Derfor er det ofte eksperter som Sebastian Mernild, der må stå klar med telefonen, når medierne har brug for viden og ekspertise om klimaet.  

For fjerde år i træk er klimaforsker ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild på DM Akademikerbladets liste over de 50 mest citerede eksperter. I år på plads nummer 18. 

”Interessen fra medierne har været der meget de seneste år. Der bliver rakt ud, fordi verden er i forandring, og om jeg så ligger på plads nummer 7, 18 eller 25 er ikke så vigtigt for mig. Det vigtige er, at vi får bragt viden i spil, som kan forklare konsekvenserne af et klima i forandring” siger han og forsætter: 

”Ekspertlisten rummer en masse aktualitet, for eksempel omkring Arktis, sikkerhed og militær. Så bare det, at klimaet er repræsenteret på listen, synes jeg er virkelig positivt, for det er jo en mere langsigtet samfundsudfordring.” 

Altid tilgængelig 

For Sebastian Mernild er det vigtigt at stille sig til rådighed, når medierne ringer. Det er en pligt, man har som forsker, mener han. 

”Jeg har svært ved at slukke telefonen. Jeg er jo lige så nysgerrig efter at høre, hvad de vil spørge ind til, hvilken historie de er i gang med at skrive, og hvordan jeg kan bidrage med viden til den historie. Jeg synes, at jeg er forpligtet til at være tilgængelig og bringe min viden i spil, så længe den bliver efterspurgt.” 

Det er især spørgsmål om det stigende havvand, ekstremhændelserne i klimasystemet og konsekvenserne deraf, som har fået journalisterne til at taste Mernilds nummer ind på mobilen i 2025. 

Klimaforskeren bruger også gerne den tid det nu engang tager at levere viden videre til danskerne. 

”Nogle interviews forbereder jeg mig mere på end andre. Men jeg tager altid telefonen, når den ringer. Jeg er altid tilgængelig for journalister, og bruger den tid, der skal bruges på at snakke med dem,” siger han og fortæller, at han altid har to til tre ting liggende i baghovedet, som han jævnligt fornyer og kommunikerer ud til pressen for at give forskningen nye perspektiver. 

”For eksempel, hvis jeg bliver spurgt ind til, hvad en ekstremhændelse er. Så har jeg altid nogle eksempler, som både giver journalisten svar på sit spørgsmål, men samtidig får nogle perspektiver med, så vedkommende går derfra med mere viden, end den han eller hun kom efter.” 

Men når telefonen altid er tændt, betyder det også, at familiehyggen af og til kommer i anden række. 

”Min familie er indforstået med, at jeg prioriterer opkaldene fra journalisterne. Vi indstiller og tilpasser os, så jeg for eksempel tager et interview, selvom det ligger lige midt i aftensmaden.” 

”Det tror jeg, man bliver nødt til, hvis man gerne vil være med til at skulle formidle den viden, der er så vigtig for os alle sammen. Så bliver man nødt til at være der, hvor din viden bliver efterspurgt,” siger Sebastian Mernild. 

Klimatræthed blandt befolkningen 

I 2024 udgav Journalisten en artikel, der pointerede, at selvom klimaet har bidt sig fast på mediernes dagsorden, ligger der stadig en stor udfordring i det lave læsertal. 

En udfordring, som klimaforskeren godt kan genkende. 

”Klima er jo en underliggende udfordring og et vilkår i vores samfund, som har optaget danskerne de sidste mange år,” siger han og forsætter: 

”Men jeg tror nogle gange, at folk kan blive lidt trætte af at høre om ekstremer på ekstremer. For det er som om, at vi gang på gang bliver slået i hovedet og mindet om, at verden ændrer sig klimatisk, og at vi ikke gør nok.” 

Derfor mener han, at medierne bør fokusere på, at få flere hverdagseksempler ind i dækningen, som flere almindelige borgere kan spejle sig i. 

”Vi mennesker er klimaproblemet, og vi er også en del af løsningen.”