Her er historien om de kampe, der har skabt dit arbejdsliv

Alt fra den sjette ferieuge, en arbejdstid på 37 timer til den arbejdsgiverbetalte pension, kan i dag føles som ret naturlige arbejdsvilkår for mange offentligt ansatte. 

Men selvom du måske ikke tænker over det til hverdag, står dit arbejdsliv på skuldrene af mere end 100 års kamp. Og den kamp er langt fra slut endnu. 

Netop nu sidder DM i forhandlingslokalet og forhandler om endnu bedre arbejdsvilkår, som kan være med til at forme dit arbejdsliv fremadrettet og sikre dig endnu bedre vilkår.

Her får du historien bag de overenskomster, der har formet – og fortsat former – rammerne for dit arbejdsliv.

De har sikret, at du må organisere dig

Retten til at organisere sig går mere end 100 år tilbage til Septemberforliget i 1899. Det betyder, at når du er medlem af en fagforening i dag, bygger det på en lang tradition for, at fagforeninger forhandler løn og arbejdsvilkår på vegne af deres medlemmer.

Da snedkere afviste deres arbejdsgiveres løntilbud, blev de lockoutet, og konflikten bredte sig. Efter mere end 100 dages lockout nåede parterne endelig frem til en aftale om de grundlæggende rettigheder, der stadig danner fundamentet for det danske arbejdsmarked: 

Nemlig at arbejdsgiverne har ledelsesretten og arbejderne har retten til at organisere sig.

Samtidig med grundstenen til den danske model, blev arbejdsgiverne og arbejdstagerne i 1899 også enige om en anden central spilleregel på det danske arbejdsmarked: At der i overenskomstperioden ikke må udbryde konflikt. 

Det kan virke fjernt i dag, men det er netop denne fredspligt, der sikrer, at der mellem to overenskomstforhandlinger ikke opstår pludselige strejker, og at du ikke risikerer lockout, hvor du kan ende med at stå uden løn.

De har sikret dig weekenden

Den mere end  100 år lange kamp for kortere arbejdstid har gradvist betydet, at færre og færre skulle arbejde om lørdagen. Resultatet er det arbejdsliv, de fleste kender i dag – med fri både lørdag og søndag. 

Gik du på arbejde i begyndelsen af 1900-tallet, kunne din arbejdsuge sagtens snige sig op over 50 timer. I 1919 lykkedes det gennem overenskomster at indføre en otte timers arbejdsdag, som i praksis betød en arbejdsuge på 48 timer. 

Først i 1966 fik fagbevægelsen gennemført en yderligere nedsættelse af arbejdstiden til 44 timer om ugen. I 1987 aftalte arbejdsmarkedets parter i de offentlige overenskomster, at den ugentlige arbejdstid skulle sænkes gradvist frem mod 1990, indtil man nåede de 37 timer om ugen, som fortsat er udgangspunktet i dag.

De har sikret, at du har mere end folkepensionen at leve for, når arbejdslivet er slut

I slutningen af 1980’erne blev arbejdsmarkedspensionerne forhandlet på plads. Her blev det ved lov fastlagt, at de offentlige arbejdsgivere – staten, regionerne og kommunerne – skal betale ind til deres medarbejderes pension.

Arbejdsmarkedspensionerne er helt centrale for den danske model. For det er dem, der betyder, at du ikke kun har folkepensionen at leve af, når du engang ikke længere skal arbejde. Det er også derfor, reformen kaldes en af de vigtigste socialpolitiske velfærdsreformer.

I dag kan du se på din lønseddel, hvor stor en procentdel af din løn din arbejdsgiver hver måned indbetaler til din pension. 

De sikrer dig en mindsteløn

Der er hverken en naturlov eller vedtagelse i Folketinget, der siger, hvad du bør få i løn. Det er overenskomsten. 

Derfor er løn altid det mest centrale emne i enhver overenskomstforhandling. Overenskomsten fungerer nemlig som din garanti for, at din løn følger en struktur og reguleres mindst én gang om året. 

Ved hver overenskomstforhandling stiller arbejdstagerne – som arbejdstager repræsenteres af DM - krav om lønstigninger i den kommende periode. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan det føre til konflikt. 

De har sikret dig den sjette ferieuge

I mange europæiske lande er der kun fire eller fem ugers betalt ferie. Den danske ferielove siger, at alle har ret til fem ugers ferie. Men er du ansat i det offentlige, har du ret til en sjette uge. 

På ferieområdet er overenskomsterne også et sted, hvor fagbevægelsen har kæmpet sig til bedre rettigheder for arbejdstagerne, end hvad loven foreskriver. 

Det skete efter storkonflikten i 1998, i dag kendt som Gærkrisen, hvor der blev stemt nej til en aftale. De fem ekstra feriefridage – bedre kendt som den sjette ferieuge – blev gennemført via overenskomsterne i 2001.

De har sikret dig bedre barsel

Rettigheder til barsel har siden 1960’erne været sikret gennem lovgivningen. Men fra slutningen af 1980’erne blev bedre barselsorlov også et krav fra fagbevægelsen og dermed noget, der blev forhandlet om ved overenskomstforhandlingerne.

Derfor var det også et gennembrud, da det i 1989 blev aftalt, at alle offentligt ansatte – både mænd og kvinder – kan få fuld løn under deres barsel.

I dag er barsel både indskrevet i lovgivningen og reguleret gennem EU-direktiver. Men er du ansat på en offentlig overenskomst, er du faktisk sikret bedre barselsrettigheder, fordi du får fuld løn, hvilket loven ikke giver dig. 

De har sikret dig den betalte frokostpause

En af nyere tids helt store overenskomstmæssige succeser er den betalte frokostpause, der var et resultat af de dramatiske overenskomstforhandlinger i 2018. Her ville arbejdsgiverne opsige retten til betalt frokostpause.

I praksis er din arbejdstid gennem denne rettighed dermed blevet 2,5 timer kortere om ugen, fordi du har en halv times frokostpause hver af arbejdsugens fem dage.

Kilde: Arbejdermuseet