Fredsforsker er ny på listen over mest citerede eksperter: “Det er et privilegium at få lov til at påvirke debatten”

37-årige Isabel Bramsen har både givet interview til medierne på et toilet i Københavns Lufthavn, bag en tandlægeklinik i Hillerød og været live igennem til TV-avisen, mens hun havde huset fyldt med gæster. 

I 2025 skabte overskrifter om fredshandlinger i Ukraine, forhandlinger om våbenhvile i Gaza og Donald Trumps forsøg på at udøve fredsdiplomati rundt omkring i verden virkelig interesse for Isabel Bramsens forskningsfelt. 

Og det fik hende i mediernes søgelys.  

Hun er bl.a. blevet kontaktet af DR, TV2, Politiken, Weekendavisen, Information, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. 

Med sine 164 citater i danske nyhedsmedier i 2025 placerer den unge forsker, der til dagligt er lektor i freds- og konfliktstudier på Lunds Universitet, sig som nummer 40 på DM Akademikerbladets liste, der i disse dage udkommer for sjette år i træk.  

“Det har været et vildt år, både at iagttage, men også at kommentere på, og det er positivt, at der kommer øget fokus på fredsforskning, selvom årsagen til det selvfølgelig er mindre god,” siger Isabel Bramsen. 

“Jeg har i den grad mærket en markant stigende interesse, og det er virkelig et privilegium for mig at få lov at bidrage til samtalen og være med til at påvirke debatten.”  

Fredsstudier i en krigstid 

Det er netop de store dagsordener, der har sat sine aftryk på DM Akademikerbladets liste over de 50 mest citerede eksperter i året, der gik.  

Denne gang er listen særligt domineret af forskere inden for forsvars- og sikkerhedspolitik, udenrigspolitik og kommunalpolitik. 

Her skiller Isabel Bramsens fredsforskning sig altså ud.  

Men det betyder dog ikke, at hendes forskning forsvinder i de tunge overskrifter og gule breaking-bjælker. 

“Den politiske verdenssituation står jo et helt vildt sted lige nu. Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik er blevet et hot topic, og der er en generel tørst efter viden på det her område,” siger Isabel Bramsen og fortsætter:  

“Det positive set fra min stol er, at folk ikke bare tager krig mere alvorligt, de tager også fred alvorligt.” 

At være fredsforsker i en krigstid behøver ikke at være en begrænsning eller at indskrænke mulighederne for hendes forskning. For Isabel Bramsen bliver det tværtimod en motivation. 

“Det er vigtigt for mig også at bringe nogle andre perspektiver på banen i de diskussioner, hvor militære logikker netop fylder så meget. Nogle gange når jeg er i tvivl, om jeg for eksempel skal sige ja til at være med i TV-avisen midt i en putning af mine børn, siger jeg til mig selv: ‘Enten bliver det en i uniform eller mig, der siger noget her’,” siger hun.  

“Jeg kunne også bare sætte mig over i et hjørne og skrive akademiske tekster, men jeg synes, at det er så vigtigt, at de militære logikker, der ofte bliver lagt ned over fredsforhandlinger, får noget modspil. Derfor forsøger jeg at komme med et ‘ja, og’ i debatterne.” 

Én af blot tre kvinder 

Det er i sig selv en pointe, at Isabel Bramsen til hverdag arbejder på Lund Universitet i Sverige og derfor kan bidrage med et internationalt perspektiv til debatten. 

“I Sverige har der i lang tid været en stærkere tradition for fredsforskning, mens feltet i Danmark blev marginaliseret efter lukningen af Fredsforskningsinstituttet i 2001. Det betyder, at jeg kan bringe nogle andre vinkler ind i den danske debat,” forklarer hun. 

Som en af de få yngre og en af få kvinder på listen ser Isabel Bramsen både en mulighed og et ansvar i sin position. Hun understreger dog samtidig, at en stærk tilstedeværelse i medierne ofte ikke kan omsættes til point i forskningsverden. 

“Men det betyder, at jeg kan træde frem og bruge min stemme. Der er ikke mange, der forsker i fredsforhandlinger i Danmark, så jeg synes, det er vigtigt at være med til at sikre, at fredsperspektivet også bliver hørt,” siger hun. 

Hendes køn fylder ikke stort i medierne eller i hendes kontakt med offentligheden.  

“Jeg mærker ikke, at det er noget, folk fokuserer på. Det handler mere om, hvad jeg kan bidrage med. Der er selvfølgelig af og til nogle på sociale medier, der skriver ting som ‘Forklar mig venligst, hvorfor kvinder skal blande sig i krigsdebatter’, men generelt set møder jeg stor interesse og lydhørhed for mine perspektiver.” 

For Isabel Bramsen handler det om at kunne bidrage med et perspektiv, der ellers sjældent fylder i medierne. 

“Selvom det til tider kan være en byrde rent praktisk, fordi det kræver tid og energi, er det også utrolig meningsfuldt at få lov at påvirke debatten i en tid, hvor vi står over for stå store udfordringer, og jeg er stolt af at have være med til at sætte fredsforskning på dagsordenen,” afslutter hun.