Blandt forsvarspolitik og kommunalvalg skiller én ekspert sig ud: ”Det er mere konkret for folk at læse om aldring”

Rynkerne er måske svære at undgå. Men det betyder ikke, at vi ikke prøver. 

Aldring er blevet det nye hotte forskningsfelt og som en af de mest citerede eksperter sidste år, står Morten Scheibye-Knudsen midt i en global bølge af interesse for, hvordan vi egentligt holder os unge.  

Den 46-årige forsker er læge og Danmarks førende aldringsforsker. Og hans forskning rammer direkte ind i tidens lyst til at optimere alt fra helbred til levetid. 

Det er første gang Morten Scheibye-Knudsen er en del af DM Akademikerbladets Top-50-liste over mest citerede eksperterm. Med hele 157 medieoptrædener sidste år, placerer det ham på en 43. plads på listen. 

”Det vidner jo om en folkelig interesse for feltet,” siger han. 

”Og i en tid, hvor man godt kan være lidt træt af at læse om politik og skøre amerikanske præsidenter, er det lidt lettere og mere konkret for folk at læse om aldring.” 

Folk bliver desperate 

Efterspørgslen på gode råd til at omlægge kosten, så man mindsker risikoen for aldersrelaterede sygdomme, metoder til at sætte kroppens aldring i stå samt hvilke sundhedsmæssige effekter faste har, er steget de seneste år. 

Interessen kommer både fra de store dagblade og tabloidmedierne, men også den internationale presse har fået interesse for feltet. 

”For ti år siden kom der et gennembrud i aldringsforskning, der gjorde, at man kunne måle aldring i mennesker. Og det har afledt, at man nu kan lave flere forsøg med mennesker og gå ind og rykke ved folks aldring.” 

”Men der er stadig nogle aldersrelaterede sygdomme, som vi ikke kan gøre noget ved. Så folk bliver desperate for at finde ud af, hvad man kan gøre for at forebygge dem,” fortæller Morten Scheibye-Knudsen, der er Dr. Med. i neurodegeneration i accelereret aldring fra Københavns Universitet. 

Det er især de helt konkrete emner, aldringsforskeren bliver spurgt ind til såsom, hvad man specifikt kan gøre for at udsætte ens aldring. 

”Vi bliver jo alle sammen ældre, og vi kan både mærke det på vores egen krop, men også se det på vores familiemedlemmer,” siger Morten Scheibye-Knudsen, der selv begyndte at interessere sig for aldring i teenagealderen, da hans bedsteforældre blev syge. 

Forskningen har også medvirket til, at han selv har ændret adfærd på flere parametre. Blandt andet går han op i at spise sundt, prioritere motion og drikke kaffe. 

Flere penge til aldringsforskning 

Jagten på et sundt og langt liv er altså kommet på danskernes dagsorden, og det glæder Morten Scheibye-Knudsen. 

I takt med, at flere vil læse om aldring, bliver feltet mere synligt i medierne, hvilket åbner op for mulighederne for mere finansiering til forskningsområdet.  

”Jeg håber, at den stigende opmærksomhed også kan lede til nogle forskningsmidler på et tidspunkt eller et større fokus fra fondene, så der kan blive lagt flere penge i aldringsforskning." 

"Lige nu er der ikke dedikeret fondsmidler til aldringsforskning i Europa, som de har haft i USA siden 70’erne. Så jeg håber, at den store interesse kan resultere i flere penge til feltet, så vi kan drive forskningen fremad,” siger han. 

For selvom Morten Scheibye-Knudsen elsker at formidle sin viden om aldringsemnet til alle de danske medier, der står i kø for gode råd, er det forskningen, som har hans hjerte.   

”Hvis jeg sidder og diskuterer nogle forskningsresultater med folk på mit felt, og vi finder noget, der fuldstændig reviderer vores tanker om aldring, kan jeg få helt kuldegysninger af glæde,” siger han. 

”Det er virkelig noget af det, der driver mig i mit arbejde. Det er jo forskningen, der giver os nogle resultater, som vi kan formidle videre.”