Da Trump for alvor begyndte at vise interesse for Grønland, røg Ulrik Pram Gad øverst op på journalisternes telefonliste. I 2025 blev han den femte mest citerede forsker i danske medier.
Da vi ringer til Ulrik Pram Gad onsdag d. 14. januar, fanger vi ham, mens han sidder i bilen.
”Jeg har ikke tid lige nu, men vi kan snakke sammen i næste uge,” siger han med en svag og lettere stresset stemme, der bliver overdøvet af den tikkende lyd fra bilen, som signalerer, at han skal til at dreje.
Det var dagen for det historiske møde i Washington D.C. mellem Danmark, Grønland og USA, der trak overskrifter fra verdenspressen og fik medierne til at gå i breaking hele aftenen.
Ulrik Pram Gad er forsker i arktisk politik på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, og da Trump sidste år igen ville have Grønland, var han eftertragtet hos både danske og internationale journalister. Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at han ligger nummer 5 på listen over DM Akademikerbladets liste over de 50 mest citerede forskere i 2025.
”I starten af 2025 lavede jeg næsten ikke andet end at tage telefonen. Og det var både fra danske journalister, grønlandske journalister, amerikanske journalister, koreanske journalister og fra alle andre lande,” siger han.
Han husker også tydeligt den dag, mobilen for alvor begyndte at gløde.
”Den første uge i januar 2025 var jeg taget i sommerhus for at få noget fred til at skrive nogle forskningsartikler færdig. Pludselig begyndte alle rygterne om, at Donald Trump Juniors fly skulle lande i Nuuk. Og derfra talte jeg nærmest med journalister i alle døgnets vågne timer i 14 dage.”
”Det forsatte lang tid, og til sidst blev jeg nødt til at smide min telefon i vandet fra færgen, da jeg tog på skiferie med min familie,” siger Ulrik Pram Gad, der ifølge DM Akademikerbladets ekspertliste er blevet citeret hele 749 gange.
En tsunami af opmærksomhed
Når Ulrik Pram Gad fortæller om det store fokus på Grønland, betegner han det som en opmærksomhed, der kommer i bølger.
”Hvert tredje år sker der lidt tumult, hvor medierne skriver om Grønlands ønske om selvstændighed, og hver gang lander den danske forvirring på et lidt højere niveau. Men tumulten har været større end nogensinde det sidste år, og så har den været global,” siger han, og fortæller, at bølgerne siden januar 2025 er blevet til en tsunami, hvor journalister har ringet uafbrudt.
”I den første tsunamifase brugte jeg meget tid på at besvare opkald. Enkelte perioder er det lykkedes mig at lukke helt ned, men når der så er en kvalificeret journalist, der gerne vil diskutere noget, som jeg kan lære noget af, så bliver jeg jo revet med igen,” siger han.
Om undersøgelsen
Hvert år udgiver DM Akademikerbladet en liste over
mediernes 50 mest citerede forskere.
Undersøgelsen er udført af Retriever (tidl. Infomedia) og baseret på en søgning i indhold fra danske nyhedsmedier -både print, web, tv og radio.
Det er sjette gang, DM Akademikerbladet udkommer med listen.
Da tsunamien for alvor begyndte, var Ulrik Pram Gad en af de få eksperter, som journalisterne ringede til, når det handlede om Grønland.
”Det var virkelig hårdt. Men siden da har de fleste danske og internationale journalister heldigvis fået udvidet deres kildenet. I virkeligheden er der jo kun meget få hjørner, som det er mig, der ved mest om.”
Den store opmærksomhed fra journalister fra nær og fjern har også haft en indflydelse på Ulrik Pram Gads privatliv.
”I perioder har jeg stillet mig lidt for meget til rådighed over for medierne, hvor jeg burde koncentrere mig mere om min familie. Jeg synes, jeg er blevet bedre til at lægge telefonen helt væk. Men de kan jo godt se, at det er vigtigt for mig at besvare opkaldene. Det giver jo mening, at jeg formidler den viden jeg har.”
Journalister mangler viden om Grønland
Da Ulrik Pram Gad fortalte sin kommunikationschef om placeringen på DM Akademikerbladets ekspertliste, sagde hun glad tillykke.
Og selvom Ulrik Pram Gad også blev smigret, synes han samtidig, at det er på et trist grundlag, at han er blevet kontaktet så meget af medierne.
”Mange af de spørgsmål, jeg er blevet ringet op omkring af både internationale og danske journalister, er helt basale facts om Grønland. Det ville jo være federe, hvis danskerne i almindelighed eller bare flere fagjournalister vidste mere,” fortæller han.
”Der er også mange spørgsmål om, hvad Grønland er for et samfund. På den ene side er jeg glad for at kunne opfylde en public service-forpligtigelse, men på den anden side synes jeg, at det er ærgerligt, at det blev mig, der skulle gøre det. Det ville jo være federe, hvis man spurgte grønlænderne.”
Når der sker så meget ude i verden, som der er sket i 2025 og i de første uger af 2026, er man nødt til at beslutte sig for, om man vil koncentrere sig om forskningen eller opgive den for en stund.Ulrik Pram Gad, forsker i arktisk politik på DIIS
Han mener, at grønlandskendskabet hos de danske journalister er for lavt, og nogle af de spørgsmål han ofte må besvare, er helt basale, men han møder også mange misforståelser vedrørende Grønlands ønske om selvstændighed.
”Men på den anden side ønsker jeg ikke at fratage de grønlandske politikere deres mulighed for, at fortælle om deres land og historie.”
Det er dog lettere sagt end gjort at få fat på grønlandske eksperter.
Ser man bare på Grønlands Universitets hjemmeside fremgår en gul bjælke øverst, hvor der står, at de ikke tager imod henvendelser fra journalister.
”Jeg har oplevet at blive ringet op af en international journalist i Nuuk, mens jeg sad her i København, som spurgte mig om, hvordan stemningen er i Grønland, fordi de ikke kunne få nogen grønlændere i tale. Grønlænderne har været så overvældede siden januar sidste år, at de på Grønlands Universitet har været nødt til at lukke for adgangen for internationale journalister.”
”Så selvom jeg ville ønske, at det var de grønlandske eksperter, der udtalte sig om Grønland, så synes jeg det er vigtigt at kunne være en nødløsning, når de ikke selv har overskud til det.”
Det er forskningen, der trækker mest i Ulrik Pram Gad, men af og til må han lægge det helt på hylden, fordi han bruger al sin tid på at dele ud af sin viden om Grønland.
”Når der sker så meget ude i verden, som der er sket i 2025 og i de første uger af 2026, er man nødt til at beslutte sig for, om man vil koncentrere sig om forskningen eller opgive den for en stund. I tsunamiperioderne kan man ikke begge dele,” siger han.
Do’s & don'ts når medierne ringer dig op som ekspert - ifølge Ulrik Pram Gad
Do: Hvis du oplever en specifik misforståelse, så ring til din yndlingsjournalist, der hurtigst kan nå ud til et bredt publikum og få blæst misforståelsen væk hurtigst muligt.
Don't: Lad være med at acceptere, at være fladeudfylder medmindre du har et budskab, som du vil gerne vil fylde fladen ud med.
Relateret indhold
Mest citerede i 2025: Grønlandskrisen forvandlede Peter Viggo til en ’Bulldog i det nationale beredskab’
Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede forskere i 2025
Her er historien om de kampe, der har skabt dit arbejdsliv
Papirbogen lever i bedste velgående
Brugen af AI er udbredt blandt danske ph.d.-studerende
