Mere end hver tredje DM’er mener, at tidsregistrering har givet dem bedre overblik over deres samlede arbejdstid, viser nye tal fra DM’s medlemspanel.
Tidsregistrering har skabt et bedre overblik over den samlede arbejdstid, og registreringen har givet anledning til samtaler på arbejdspladsen om mængden af mere- og overarbejde.
Det svarer henholdsvis 35 og 16 procent af deltagerne i DM’s medlemspanel i en ny undersøgelse.
”Jeg er helt med på, at tidsregistrering kan opfattes som et levn fra industrisamfundet og som et regelsæt, der ikke rimer på et moderne tillidsbaseret arbejdsmarked. Men tidsregistrering har til formål at beskytte lønmodtagere og f.eks. bidrage til, at de ikke arbejder mere, end de er ansat til og får løn for,” siger Janne Gleerup, forperson for DM.
Det var den 1. juli sidste år, at loven om registrering af arbejdstid trådte i kraft. Loven betyder, at arbejdsgivere skal stille et pålideligt system til rådighed, hvori medarbejdere kan registrere tid og fravær.
”På det akademiske arbejdsmarked flyder arbejdslivet og fritiden mere og mere sammen. Grænserne bliver udvisket. Vi tager et telefonopkald i fritiden, svarer på mails i weekenden eller sidder om aftenen med arbejdsopgaver, vi har taget med hjem,” siger Janne Gleerup og fortsætter:
”Bagsiden kan dog blive det grænseløse arbejde, og at alt for mange lider under stress og for stort arbejdspres. Tidsregistrering løser ikke i sig selv sådanne problemer, men den giver overblik over og dokumentation for den faktiske arbejdstid.”
DM’s medlemspanel er repræsentativt på tværs af alder, køn, geografi og offentlig/privat. I alt har 1.114 respondenter deltaget i undersøgelsen.
Relateret indhold
