Spring menu over

Offentligt ansat? Nu stiger din løn

Tilpasset Web (1230 X 800 Px) (6)
Del artikel:

Der er lønstigninger i sigte dette efterår. Her får du overblikket over, hvad du kan forvente alt efter, om du er ansat i staten, i en kommune eller i en region.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 blev der aftalt en ekstra forhandling i slutningen af overenskomstperioden, en såkaldt ultimoforhandling – og det er nu.

Hvad er nyt

For statsansatte giver ultimoforhandlingen en lønstigning på 1,3% pr. 1. november.

For kommunalt ansatte stiger lønnen 0,2980% den 1. oktober, og så kommer der også en stigning som følge af ultimoforhandlingen den 1. november. Vi kender endnu ikke det præcise tal, men forventer en stigning på omkring 0,5%.

For ansatte i regioner er der udsigt til en lønstigning på 0,4175% den 1. oktober. Her har vi heller ikke det præcise tal for ultimoforhandlingen, men ligesom i kommunerne forventer vi den lander omkring 0,5%. 

Hvad er ultimoforhandlinger?

Ultimoforhandlinger er en ny mekanisme, der blev aftalt ved overenskomsten i 2024 (OK24). De fungerer som en slags “sikkerhedsventil” i reguleringsordningen: 

  • Hvis lønningerne i den offentlige sektor udvikler sig mindre eller mere end i den private sektor, rettes der op på ubalancen ved ultimoforhandlingen, så lønudviklingen i de to sektorer bliver parallelle.  
  • Forhandlingerne finder sted sidst på året, og resultatet udmøntes 1. november.
  • Ordningen gælder for både stat, kommuner og regioner, og opgørelsen sker selvstændigt for hver af de tre områder, så resultatet af ultimoforhandlingen er ikke ens for de tre områder.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje