Spring menu over

Ny beskæftigelsesreform på plads

Janne Gleerup, DM Forperson
Fotograf: Mette Ovgaard

Fotograf: Mette Ovgaard

Del artikel:

På forsøgsbasis får a-kasserne i fremtiden ansvar for jobindsatsen for udvalgte dagpengemodtagere i fire måneder af ledighedsperioden. Det har et politisk flertal netop besluttet som led i en ny aftale om fremtidens jobindsats.

Et politisk flertal blev onsdag enige om, hvordan fremtidens jobindsats skal se ud.

Hovedpunkterne i beskæftigelsesreformen er:

  • Forenkling af systemet, fjernelse af proceskrav og mere individuelle tilrettelagte indsatser.
  • Forsøgsordning, hvor landets a-kasser får ansvaret for jobindsatsen for udvalgte forsikrede de første fire måneder af ledighedsperioden.
  • Afskaffelse af næsten alt uddannelse og opkvalificering af ledige.
    Besparelser for samlet set 2,7 milliarder kroner.

Ifølge Janne Gleerup, forperson for DM, er reformen et skridt frem og tre tilbage. 

”Der er både skidt og kanel i reformen, men absolut mest skidt. Jeg er især bekymret for, at beskæftigelsesindsatsen fremover vil svinge fra kommunerne til kommune, fordi kommunerne med reformen får meget frie hænder. Nogle vil prioritere indsatsen, andre måske knapt så meget, så risikoen for, at ledige bliver stillet forskelligt alt efter postnummer, er stor,” siger Janne Gleerup. 

Som et led i reformen får landets a-kasser på forsøgsbasis, ansvaret for jobindsatsen for én ekstra måned af ledighedsperioden for udvalgte dagpengemodtagere. I dag har a-kasserne ansvaret i de første tre måneder af ledighedsperioden.

”Det er positivt, at a-kasserne får lidt mere ansvar for jobindsatsen, men vi have gerne set en permanent ordning, hvor a-kasserne havde ansvaret de første seks måneder. Det er endt med en treårige forsøgsordning med én enkelt måned mere end i dag. Det er skuffende,” siger Janne Gleerup.     

DM vil nu nærlæse aftalen, der kan hentes her: Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje