Når kultur skaber resultater – ikke bare oplevelser

”Kultur bidrager til øget trivsel og livskvalitet, fremmer sundhed, støtter den grønne omstilling og meget mere.”  

Det kan man læse på sammenomkulturen.dk, som Horsens Kommune står bag. Og man kan også læse, at kulturlivet kan være med til at trække besøgende til kommunen, styrke fællesskaber og gøre kommunen til et attraktivt sted at bo og arbejde, ligesom det også kan bidrage til at tackle større samfundsudfordringer.   

En af de kulturelle aktører i Horsens Kommune er Industrimuseet, og direktør David Olsen mener også, at kommunen i praksis er bevidst om kulturens værdi på en række områder.  

- Jeg oplever, at kommunen prioriterer kulturlivet højt og er lydhør over for kulturens relevans på flere måder. F.eks. har man i de sidste par år arbejdet meget for at finde andre måleværktøjer end besøgstal for at finde ud af, hvad kulturen betyder for borgerne. For når kulturlivet skal omsættes til politik, er man jo nødt til at kunne måle på det. Derfor er man begyndt at kigge på de mere kvalitative parametre. F.eks. hvad betyder kulturen for borgerne på et mere eksistentielt plan, og det tjener kommunen til stor hæder og ære, at man er begyndt at gå op i det, siger David Olsen og understreger, at der ikke er noget galt med at gå op i besøgstal. 

- Men de indfanger ikke det hele. Hvis man kun går op i dem, så risikerer man at gøre kulturlivet fattigere, fordi man ikke fanger, hvordan kulturen bidrager til det gode liv. Hvis målet udelukkende er at få mange igennem, så vil oplevelserne forme sig derefter. Men hvis målet f.eks. er at give borgere en dyb forståelse for byen og dens historie, så er det en anden måde, der skal tænkes på, siger han. 

Udeareal og legepladser 

På Industrimuseet er man lige nu – takket være penge fra Augustinus Fonden – f.eks. i gang med at undersøge, hvilken betydning det har for museets frivillige, der ofte er pensionister, at være frivillige. 

- Vi har 120 frivillige, der kommer fra forskellige fag og med forskellige interesser, som hjælper til på museets værksteder - bl.a. har vi en ”motorgruppe”, der plejer og passer museets motorer, ligesom vi har typografer, der arbejder i trykkeriet, og bogbindere i ”bogbinderiet”. Og vi kan jo selv se, at de frivillige hygger sig, og at det betyder noget for dem, at de kan få lov til at bruge deres faglighed, efter de er gået på pension. Men nu bliver der så målt på, hvad det betyder for dem. 

Direktør David Olsen er også bevidst om, at Industrimuseet har en rolle at spille, når det kommer til at tiltrække og fastholde borgere i kommunen.  

- Alle undersøgelser viser, at kulturlivet har stor betydning for, hvor folk bosætter sig ikke mindst i forhold til kulturtilbud til børn. Og det prøver vi selvfølgelig at understøtte, siger han.  

I de sidste fem-seks år har museet bl.a. fornyet udearealerne. 

- Vi har åbnet museet op ved at skabe et attraktivt byrum udenom med to store legepladser og en masse aktiviteter på området. Derudover har vi arbejdet med gamification inde på museet. I den forbindelse har vi bl.a. lavet et samlebånd, hvor man kan prøve at stå og arbejde. Og i knallertværkstedet kan man splitte en Puch Maxi-motor ad og sætte den sammen igen – fordi den er sat sammen med magneter, og på den måde lærer man ved hjælp af sine hænder, hvor simpel sådan en motor egentlig er. Sådanne greb har vi implementeret i udstillingen, fordi undersøgelser viser, at børnefamilierne efterspørger det, siger han og fortæller, at museet oplever stigende besøgstal, og at børnefamilierne er den primære gruppe.  

Kampen mod polarisering 

Men det er ikke kun inden for kommunens grænser, at han mener, at Industrimuseet har en rolle at spille.  

- Vi er jo et specialmuseum, der varetager industrihistorien. Og noget af det vigtigste for os er at nuancere fortællingen om Danmark som videns- og industrisamfund, siger han og pointerer, at samtidig med, at det er det, der gør museet væsentligt i sin egen ret, også er det, der gør, at det kan få en bredere betydning.  

- Mange forbinder det at arbejde i industrien med nedslidning, arbejdsulykker og fabrikker, som de så ud i 1920’erne, men sådan ser industrien jo overhovedet ikke ud i dag. Men den gammeldags opfattelse medvirker til, at mange virksomheder i industrien i dag har et rekrutteringsproblem, fordi folk tror, at sektoren hører mere til i fortiden end i fremtiden, og den opfattelse vil vi gerne være med til at korrigere.  

Vi vil gerne være med til at vise, at videnssamfundet og industrisamfundet er to sider af samme sag. At akademikere og faglærte er en forudsætning for hinanden, så vi ikke ender med den polarisering, man f.eks. ser i USA.