Dør museerne uden forskning?
Museerne er ikke længere forpligtet til at lave egen forskning. Det bekymrer forperson for landets museumsfolk, der ser forskningen blive nedprioriteret. Professor i museologi er sikker på, at muserne opdager, at forskning er nødvendigt for at overleve.
Museumsloven har til en vis grad sat forskningen fri på museerne. Forperson for DM Kultur og Medier Anders Dalsager oplever allerede museer, der vælger at skære ned på forskningen og er bekymret for, at tendensen vil sprede sig.
- Museumslederne har fået større frihed i den nye museumslov, og vi ser nogle, som efter min mening, forvalter den frihed alt for kortsigtet. Både i forhold til at levere den særlige viden og troværdighed, der er museernes vigtigste konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække gæster, og som er det, der gør, at museerne fortjener statsstøtte frem for blot at være et oplevelsescentre, siger Anders Dalsager.
Han var en af paneldeltagerne ved debatten ”Skal kulturområdet udforske verden – eller blot formidle den” på Kulturmødet Mors 2025.
Vi risikerer, at formidlingen af ny viden og nye dagsordener går i stå.Forperson DM Kultur og Medier Anders Dalsager
Den nye museumslov kom i 2024, og fra politisk hold blev der lagt vægt på, at museerne har så mange besøgende som muligt og gerne flere unge gæster - det kan give ekstra bevillinger. Til gengæld blev de tydelige krav til at levere forskning reduceret. Nu skal museerne blot levere en forskningspublikation hvert tredje år for at leve op til reformens minimumskrav. Samtidig er Kulturministeriets forskningsudvalg, der tidligere blåstemplede museernes forskningsprojekter, blevet nedlagt.
Anders Dalsager mener, at forskning i museernes egne samlinger og faglige felter er afgørende for god formidling og for netop at tiltrække besøgende.
- Museerne og medarbejderne kommer på tynd is, hvis de mister deres egen stemme, og forbindelsen til deres egne samlinger og i stedet kun skal formidle det andre kommer med. Vi risikerer, at formidlingen af ny viden og nye dagsordener går i stå, siger han.
Tiden er løbet fra idealet om, at vi skal gøre alting selv i lukkede siloer. Vi rækker jo også ud til universiteterne, når der er viden, vi mangler.Direktør for Øhavsmuseet, Peter Thor Andersen.
Prioritering giver mening
Direktør for Øhavsmuseet Peter Thor Andersen er glad for den større frihed, han har fået som leder. Han mener ikke, at der grundlæggende skal bruges færre penge på forskning, men han kan godt lide, at museerne selv bestemmer, hvornår det giver mening at bruge penge på hvad.
- Vi kan prioritere forskning i en periode og f.eks. et byggeri eller en renovering i en anden, alt efter hvad der giver mest mening for os. Det er svært at sætte ind på alt det, man gerne vil på samme tid, siger han.
Peter Thor Andersen mener dog, at forskningen er en del af museernes fødekæde, hvor de netop selv føder ind med viden i formidlingen.
- Vi har f.eks. en udstilling om bl.a. trosforestillinger i jernalderen på vej og samtidigt et forskningsprojekt om en enestående grav, som ser ud til at have tilhørt en såkaldt "seerske" fra den tid, fortæller Peter Thor Andersen, der dog understreger, at forskning er en lang proces, der kræver tid, de rette medarbejdere osv. Derfor så han gerne, at især de mindre museer gentænker måden, de bedriver forskning på og i langt højere grad bruger hinandens kompetencer og viden på tværs, og laver forskningen i netværk.
- Tiden er løbet fra idealet om, at vi skal gøre alting selv i lukkede siloer. Vi rækker jo også ud til universiteterne, når der er viden, vi mangler, siger han.
Peter Thor Andersen mener også, det er tid til mere tværfaglig forskning, fordi museerne går mod en mere aktivistisk rolle.
- Helt aktuelt er der kolleger, som formidler, hvordan malerkunsten er et vindue til menneskers forhold til natur gennem tiderne, og det spiller ind i samfundsdebatten om biodiversitet og inspirerer publikum til, hvad de selv kan gøre i dag. Det kræver indsigt i såvel kunsthistorie som natursyn, og virkningen af udstillingen er andet end klassisk dannelse. Det er meget tværfagligt, siger han.
En lov er et sæt minimumsregler, det er ikke en strategi for at være et godt museum.Professor i museologi ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, Ane Hejlskov Larsen
Forskningsbegrebet skal udvides
Professor i museologi ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Ane Hejlskov Larsen deltog også i debatten. Hun er ikke bekymret for om den nye museumslov vil betyde mindre forskning. Hun har tillid til, at museumslederne ved, at det er vigtigt for at overleve som museum.
- En lov er et sæt minimumsregler, det er ikke en strategi for at være et godt museum. Den skal museumsledelsen og bestyrelsen lægge, og hvis de vil udvikle sig og udbygge deres kompetencer, så kræver det forskning, siger hun.
Og konsekvensen, hvis de ikke har øje for det er, at de ikke overlever.
- Så er der flere penge til dem, der er tilbage, og har forstået, hvor vigtigt det er, siger Ane Hejlskov Larsen.
Hun er i gang med et forskningsprojekt finansieret af Nordisk Ministerråd om de danske og nordiske museers formidling, som skaber international inspiration.
- De museer, der høster international anerkendelse og priser er dem, hvor forskningen spiller en rolle. Og grunden til, at danske museer får priser for deres formidling, er præcis, fordi de står på et solidt fundament af forskning, viden og kompetencer, siger Ane Hejlskov Larsen, der til gengæld gerne vil udvide forståelsen af, hvad forskning kan være, så den også kan bedrives om museers forskellige praksisser.
- Der er gennem de seneste 20-30 år, nationalt og internationalt, udviklet en museologisk forskning i samarbejde mellem museer og universiteter. Det har givet vigtige indsigter i alt fra ”visitor studies”, ”audience development” over digitalisering af kulturarven, museumsledelse, samtidsindsamling til museernes samspil med omverden. Forskning som i højere grad end i dag bør anerkendes som grundlag for museernes faglige kvalitet, siger hun.
Læs mere om Kulturmødet Mors
