DM opdagede i forbindelse med en afskedigelse fejl i både lønnen og et krav om fratrædelsesordning. Nu er medlemmet sikret 800.000 kr.
Det er vigtigt at få tjekket sin afskedigelse igennem i DM - det er sagen her et godt eksempel på.
Da et medlem oplevede at blive afskediget fra sit arbejde på grund af sygdom, opdagede DM, at arbejdsgiver ikke havde fuldstændig styr på regler og rettigheder. Det har DM derimod, og derfor er medlemmet nu sikret 800.000 kr. i efterbetaling og godtgørelse.
Medlem fik det, hun havde krav på
Selvom sygdomsafskedigelsen var saglig, så førte sagen DM på sporet af, at der igennem flere år havde været fejl i medlemmets løn, samt at hun havde krav på en fratrædelsesordning på seks måneders løn. Det løber op i en stor sum penge, som medlemmet har krav på at modtage, og som DM nu har sikret, at hun også får.
Juridisk konsulent i DM, Trine Lund Niegel, siger: ”Jeg er glad for at sikre medlemmet 800.000 kr., hun altid har haft krav på efter overenskomsten.”
Jeg er glad for at sikre medlemmet 800.000 kr., hun altid har haft krav på efter overenskomsten.Juridisk konsulent i DM, Trine Lund Niegel
Har arbejdsgiver ikke styr på reglerne, kan det koste dyrt
Det er ikke altid, at arbejdsgiver har styr på overenskomstreglerne og medarbejdernes fratrædelsesrettigheder – og det kan ende med at koste dig som medarbejder dyrt.
Derfor er det vigtigt, at din afskedigelse bliver tjekket igennem af DM. På den måde sikrer du nemlig, at du ikke bliver snydt for dine egne penge.
Lad DM gennemgå din opsigelse
Hvis du bliver afskediget, skal du kun skrive under på, at du har modtaget opsigelsen. Det er vigtigt, at du ikke skriver under på andet.
Kontakt DM så vi kan gennemgå din afskedigelse og sikre, at dine rettigheder bliver overholdt.
Afskedigelse
Hvis du er blevet afskediget, bør du altid kontakte DM, som vil rådgive dig om dine rettigheder og sikre, at de bliver overholdt.
Relateret indhold
I top 50 for fjerde år i træk: Som en af få kommenterer Sebastian Mernild på en 'langsigtet samfundsudfordring'
Fredsforsker er ny på listen over mest citerede eksperter: “Det er et privilegium at få lov til at påvirke debatten”
Roger Buch genopstår som valgforsker hvert fjerde år: “I tre måneder er det som at løbe et mediemæssigt maraton”
Mest citerede i 2025: Grønlandskrisen forvandlede Peter Viggo til en ’Bulldog i det nationale beredskab’
Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede forskere i 2025