Usynligt kulturarbejde koster også penge

En ny museumslov har længe været på trapperne. De første udkast til nye økonomiske modeller for museerne kom i rapporten Anbefalinger til reform af statsanerkendtes museers opgaver og tilskud (okt. 2023). Men modellerne har mødt hård kritik.  

To af kritikpunkterne handler om, at basismidlerne er sat for lavt, og at der bliver lagt for stor vægt på besøgstal i fordelingen af midlerne. Det efterlader nemlig muserne med et stort hul i budgettet til de “usynlige” opgaver.  

- Der er en masse opgaver på museerne, som ikke kan gøres op i udstillinger og besøgstal, som sker i kulissen. Det skal tilskudsmodellerne tage højde for, siger formand for DM Kultur og Medier, Anders Dalsager.  

32 museumsdirektører for arkæologiske museer er enige. I et debatindlæg i Altinget (4. marts, 2024) opfordrer de regeringen til at give museerne et fast økonomisk tilskud til det arkæologiske arbejde, de skal stå klar til at udføre på vegne af staten.  

Ansvar for kulturarven 

Museumslovens kapitel 8 forpligter nemlig museerne til at hjælpe med “at sikre kultur- og naturarven i kommunerne i forbindelse med nyt byggeri herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelser, når det nødvendigt”.  

Og det er det i ret stort omfang.  

Formand for Kultur og Medier i DM, Anders Dalsager, er museumsinspektør og arkivar på Museum Nordsjælland og bruger en femtedel af sin arbejdstid på netop at vurdere byggetilladelser og lokalplaner for kommunen. Han skal sikre, at der bliver taget hensyn til kulturarven og bevaringsværdige bymiljøer, før der bliver bygget nyt. Museernes arkæologer er på samme måde forpligtet til at undersøge jorden for genstande af kulturarvsmæssig værdi, før nye byggerier går i gang.  Bygherren skal betale for selve udgravningen, men hvis arkæologerne finder noget af interesse, så er det derfra museets ansvar at registrere og opbevare genstandene. De midler skal museerne hente i deres egen drift.   

Skudt forbi målet 

Debatten om museernes ”usynlige” opgaver er blevet aktuel med de 17 anbefalinger til en reform af museumsloven, som et udvalg nedsat af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kom med i okt. 2023. I udvalgets rapport lyder anbefaling nr. 10 f.eks.:  

“En ny tilskudsmodel skal baseres på objektive data for, hvor mange brugere, indtægter og antal fagfællebedømte forskningspublikationer museet har”.   

Det mener Anders Dalsager er skudt forbi målet.  

- Der mangler en dimension i udvalgets bud på en tilskudsmodel – de opgaver som museerne er forpligtet til at udføre, som ikke handler om besøgstal og udadrettede aktiviteter, der genererer indtægter, siger Anders Dalsager.  

- Betydningen af de opgaver er politikerne nødt til at anerkende.  

Han mener, at der f.eks. bør være et fast basisbeløb til museerne, der som minimum er dobbelt så stort som den million kroner, der er nævnt i anbefalingerne til en ny museumslov.  

Ifølge Anders Dalsager bunder problemet i, at mange - hverken borgere eller politikere - ved, at museerne rent faktisk udfører mange af de opgaver for kommunerne.  

Men hvis ikke museerne bliver anerkendt økonomisk for de usynlige opgaver i de nye tilskudsmodeller, kan det, ifølge ham, betyde, at arbejdet ikke bliver udført tilfredsstillende, eller måske slet ikke bliver udført, fordi museerne simpelthen mangler ressourcer.  

To slags usynligt arbejde  

Ifølge Anders Dalsager udøver museerne også en anden form for usynligt arbejde - nemlig musernes sociale indsatser, og det bør politikerne også have for øje, når de skruer en ny tilskudsmodel sammen.  

- Det kan være at bringe kunst ud til udsatte boligområder eller demente på plejehjem. (Læs f.eks. artiklen: Kultur kan kunsten at hele, red.). Det er indsatser, der kan gøre en stor forskel for borgerne, men som i sagens natur ikke kan måles på samme måde, som når publikum køber billet og kommer ind ad døren, siger han.  

Anders Dalsager håber, at kulturministeren og de øvrige politikere, der arbejder på en ny museumslov, vil have blik for museernes opgaver, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes.