Akademikerne har valgt at udtræde af Forhandlingsfællesskabet. Dermed skal de akademiske fagforeninger forhandle den kommende overenskomstfornyelse, OK26, i regi af Akademikerne.
Akademikerne, der er hovedorganisation for DM, udtræder af Forhandlingsfællesskabet. Det står klart efter et bestyrelsesmøde i hovedorganisationen tirsdag.
Ved at udtræde af Forhandlingsfællesskabet skal Akademikerne selv forhandle direkte med arbejdsgiverne i kommuner og regioner og ikke via Forhandlingsfællesskabet.
Beslutningen får ingen formelle konsekvenser for de eksisterende rammer, aftaler og vilkår for det lokale samarbejde. Det vil fortsat være den samme MED-aftale, som gælder for alle. Det gør sig også gældende for poster, som er aftalt og fordelt i det lokale MED-system.
DM har orienteret de tillidsvalgte i stat, kommuner og regioner via mail.
Akademikerne, der samlet har 75.000 medlemmer på det kommunale og regionale område, har været medlem af Forhandlingsfællesskabet siden 2014, hvor det blev dannet af organisationerne i Sundhedskartellet og KTO op til overenskomstfornyelserne i 2015.
Relateret indhold
Blandt forsvarspolitik og kommunalvalg skiller én ekspert sig ud: ”Det er mere konkret for folk at læse om aldring”
Seniorforsker har allerede leveret over 200 interviews i år: “Der er et øget behov for at forstå USA”
Fredsforsker er ny på listen over mest citerede eksperter: “Det er et privilegium at få lov til at påvirke debatten”
I top 50 for fjerde år i træk: Som en af få kommenterer Sebastian Mernild på en 'langsigtet samfundsudfordring'
Arktisforsker blev kimet ned af journalister: ”Til sidst blev jeg nødt til at smide min telefon i vandet fra færgen”
Foto: Lasse Martinussen