Kommende DM-forperson: Et meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv er værd at kæmpe for

Når kalenderen rammer 1. januar 2025, tiltræder cand.mag. og ph.d. Janne Gleerup posten som forperson for DM. 

I den netop overståede valgkamp har Janne Gleerup flere gange fremhævet vigtigheden af, at DM udvikler fagpolitiske strategier, som fremmer det bæredygtige arbejdsliv. Det vil blandt andet sige et arbejdsliv, hvor den enkelte kan yde sit bedste uden at slide sig selv op.

Vi har bedt hende uddybe sine mærkesager gennem en række spørgsmål:

Hvorfor er det vigtigt, at DM beskæftiger sig med det bæredygtige arbejdsliv?

”Jeg er ofte stødt på medlemmer som siger ’Jeg elsker mit fag og mit arbejde, men vilkårene står i vejen for, at jeg kan gøre den forskel, jeg brænder for’. Andre siger ’Jeg elsker mit fag og mit arbejde, men jeg har altid dårlig samvittighed overfor familien’. Den slags udsagn skal vi både som fagforening og som samfund tage uhyre alvorligt.

Det er samfundsmæssigt hul i hovedet, at dygtige medarbejdere ikke har mulighed for at omsætte deres store faglighed i høj kvalitet. Og det gavner absolut ingen, når arbejdet æder så meget af familie- og fritidslivet, at hverdagen ikke hænger sammen. Samtidig er der inden for mange brancher problemer med massivt arbejdspres, ligesom højtuddannede stikker ud i statistikkerne på stress og udbrændthed. Der er al mulig grund til, at vi sætter det meningsfulde, bæredygtige arbejdsliv på dagsordenen.” 

Større anerkendelse af viden og faglighed er også en af dine mærkesager. Hvorfor det?

”Vi kan ikke sikre et meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv til alle medlemmer, hvis ikke der kommer en større forståelse for den store værdi, som akademisk viden og faglighed tilfører samfundet. Derfor er vi nødt til at gøre op med den udbredte akademikerbashing, som desværre gennemsyrer den offentlige debat. Der er tale om et ærgerligt politisk spin, hvor lønmodtagergrupper spilles ud mod hinanden.

Som arbejdslivsforsker skulle jeg hilse og sige, at hverken sosu’er eller akademikere synes, det er rart at blive reduceret til ’varme’ eller ’kolde’ hænder. I stedet bør den offentlige debat have fokus på, hvordan forskellige faggrupper spiller hinanden gode. Ude på arbejdspladserne har vi jo brug for hinanden for at sikre kvalitet i opgaveløsningen.

Pointen er, at samarbejde og samspil mellem faggrupper skaber stor værdi. Det gør konstruerede modsætninger ikke. Tværtimod. 

Et andet stort problem med nedvurderingen af viden og analytiske kompetencer er, at den bruges til at legitimere politiske beslutninger, hvor studerende og akademikere betaler prisen. Tag f.eks. kandidatreformen, hvor politikerne næsten lykkes med at italesætte det samfundsmæssige tab af viden, som de drastiske uddannelsesforringelser medfører, som en fordel for Danmark i fremtiden.

Eller tag planerne om massefyringer af akademikere indenfor det offentlige, hvor der blev varmet godt op med anklager om, at højtuddannede laver pseudoarbejde, når de udfører det arbejde, politikerne selv har bestilt. Det er nedbrydende, når alt det, man kan og gør hver eneste dag, bliver bagatelliseret og nedvurderet. Og så kommer vi i hvert fald aldrig i mål med det meningsfulde og bæredygtige arbejdsliv. Det hele hænger sammen.” 

Hvordan vil du tage opgøret med akademikerbashing? 

”Der findes ikke én enkelt løsning. Intet snuptag. Det er hårdt arbejde i et langt sejt træk, men det er vores ansvar i den akademiske fagbevægelse.

Vi skal med tørre tal dokumentere, at færre akademikere på arbejdsmarkedet går ud over samfundsøkonomien. Det viser  Finansministeriets egne beregninger endda. Og vi skal samarbejde med erhvervslivet, hvor der også er stor bekymring over udviklingen, fordi de mangler højtuddannede generalister og specialister, som med dyb faglighed og analytiske kompetencer kan skabe innovation, øge produktiviteten og beskæftigelsen til gavn for konkurrenceevnen.

Vi skal bruge de konkrete eksemplers magt til at punktere myterne om, at offentligt ansatte akademikere ikke gør nytte. Er det Lea, som er naturfagligt uddannet og arbejder med sikring af rent drikkevand i hanerne, som skal fyres? Eller Bo, der er uddannet i pædagogik og arbejder med at forhindre frafald på erhvervsuddannelserne? Eller Lotte, som forsker i, hvordan man rekrutterer og fastholder personale i sundhedssektoren? Eller måske Troels, der sørger for kulturtilbud til udsatte unge i udkantskommunerne? Når diskussionen bliver mere konkret, kan de fleste få øje på nytten af veluddannede medarbejdere inden for alle brancher.” 

Hvordan vil du sikre, at DM også i fremtiden er relevant for medlemmerne?

”DM er en fagforening med vokseværk. Siden starten af 2020 er vi vokset fra ca. 56.000 til nu ca. 77.000 medlemmer. Og den 1. november, når fusionen med Kommunikation og Sprog træder i kraft, vokser vi yderligere til i alt ca. 83.500 medlemmer.

”Der er for mig ingen tvivl om, at fusionerne har været det rigtige. Vi er stærkere i fællesskab end hver for sig, og vi har en skøn mulighed for at lære af hinanden og pulje det bedste fra alle organisationer. Samtidig skal vi løbende følge med i, at alle medlemsgrupper føler sig godt repræsenteret.

Med vokseværket favner vi jo en endnu større mangfoldighed af fag og brancher. Læg dertil, at medlemmernes vilkår og arbejdsliv er forskellige. Derfor skal interessevaretagelsen tilpasses medlemmerne på målrettede måder. Blandt andet gennem et levende og stærkt medlemsdemokrati skal vi sikre kendskabet til, hvad medlemmerne har brug for.

Alle har overordnet set brug for den kollektive interessevaretagelse, men nogle har særligt brug for individuel rådgivning, andre har brug for støtte i rollen som TR eller AMR. Nogle har brug for støtte til at skabe eller styrke branchemæssige fællesskaber, mens andre igen sætter pris på fagligt inspirerende konferencer. Vi skal favne alle medlemmer.”

 
Hvordan vil du arbejde med den politiske interessevaretagelse?

”DM skal udadvendt være dagsordensættende og tydelig omkring vores krav til forbedrede løn og arbejdsvilkår til medlemmerne. Vi skal have argumenterne i orden. Og vi skal turde tage kampene, når forringelser truer. Samarbejdet i AC, og med den øvrige fagbevægelse, er helt centralt.

Med fokus på fællesnævnere og respekt for forskelligheder skal vi sætte styrke bag de grundlæggende krav, som baner vej for det gode arbejdsliv. Og så skal vi altid være nysgerrige på gode alliancer, og på hvordan vi med samarbejdsvilje og mod på nytænkning kan nå vores mål på vegne af medlemmerne.

Det handler blandt andet om at række ud og invitere til samarbejde med andre organisationer, når vi har fælles interesser. Kandidatreformen er et godt eksempel. Udover den akademiske fagbevægelse er de store erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv og Dansk Industri, stærke kritikere af reformen. Derfor giver det god mening at arbejde sammen om den sag.

Min pointe er, at vi sagtens kan arbejde sammen med andre organisationer på et område og så slås med de selvsamme organisationer på andre områder, hvor vi måske står et stykke fra hinanden. Vi skal gøre det, der tjener medlemmernes interesser. Det er det, vi er sat i verden for.

Og så er det vigtigt at huske, at vi som stor faglig organisation har et medansvar for det samfund, vi er en del af. Derfor skal vi også bidrage med viden og løsninger på samfundets udfordringer. Vi skal udarbejde analyser og komme med konkrete forslag, som både kommer medlemmerne og samfundet til gode. Råstoffet er medlemmernes viden og faglighed, som skal bringes i spil. 

Derfor er det også vigtigt, at vi har en involverende medlemsdemokratisk kultur, hvor alle, der har lyst, kan engagere sig og gøre en forskel. Det er på den måde, DM kan forblive en visionær, slagkraftig og dagsordensættende fagforening. Den position skal vi bruge til at skabe positive forandringer i vores medlemmers arbejdsliv og gerne samtidig medvirke til at trække samfundet i en bæredygtig retning.”  

Et sidste spørgsmål: Hvad vil du gerne måles på, når du har været forperson et år?

”Medlemmerne skal opleve, at det gør en positiv forskel at være medlem af DM.”