Der er alt for mange uafklarede spørgsmål i kandidatreformen til, at det er forsvarligt at trække den ned over studerede, unversitetsansatte og erhvervsliv, lyder det fra DM
Onsdag præsenterede regeringens kandidatudvalg den endelig plan for universiteternes implementering af kandidatreformen, der blev politisk vedtaget i juni 2023.
Reformen, der bl.a. forkorter et sted mellem 10 og 30 procent af universitetsuddannelserne, indfører flere erhvervskandidatuddannelser og reducerer det samlede antal pladser på universitetsuddannelserne med op mod 10 procent, skal ifølge planen implementeres på landets universiteter, så den virker for studerende, der søger ind fra februar 2025.
Det er en helt urealistisk deadline, lyder det fra Camilla Gregersen, forperson for DM:
”Der er alt for mange løse ender og ubesvarede spørgsmål i reformen til, at det giver mening at implementere den nu. Konsekvensen er et unødigt pres på landets universiteter, og at de kommende studerende med alt sandsynlig skal vælge uddannelse i blinde, fordi de risikerer at starte på en uddannelse, som de ikke kender længden af. Det er ikke holdbart.”
Camilla Gregersen fremhæver, at reformen også skaber usikkerhed for de ansatte på universiteterne.
”Det er stærkt bekymrende med tidligere studiestart og specialeskrivning hen over sommeren, fordi tidspresset dermed øges på de ansatte, som også skal have tid til bl.a. forskning og forberedelse af undervisning - jeg kan ikke se, at det kan hænge sammen,” siger Camilla Gregersen.
Foreslår genforhandling
Konkret foreslår DM, at kandidatreformen genforhandles, og at selve implementeringsperioden strækkes væsentligt, så der først starter studerende på de nye kandidatuddannelser i 2029 eller 2030.
”Kandidatreformen er ét stort eksperiment, hvor indsatsen er fremtidens højtuddannede arbejdskraft i Danmark. Det er et voldsomt sats, som bliver endnu mere risikabelt ved at haste implementeringen igennem. Forligspartierne skal huske, at ingen efterspørger forkortede kandidatuddannelser,” siger Camilla Gregersen og fortsætter:
"Reformen lever ikke op til formålet om at styrke koblingen mellem universiteterne og arbejdsmarkedet – den giver de unge mindre tid til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og skaber et arbejdsudbud, som ingen efterspørger."
Bag kandidatreformen står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
Overblik: Det mangler vi svar på
Kandidatudvalget har ikke været i stand til at give svar på følgende:
- Der er ikke fundet levedygtige modeller for de nye erhvervskandidatuddannelser, der i fremtiden skal udgøre 20 pct. af kandidatuddannelseslandskabet. Derfor er der risiko for, at op mod hver fjerde kandidatuddannelse bliver 1-årig.
- Der er ikke fundet svar på, hvordan universiteterne kan leve op til den politiske aftales ambitioner med den nuværende økonomi i reformen.
- Der er ikke fundet svar på, hvordan universiteterne på mindre end tre måneder skal være i stand til at skabe et overblik over, hvilke kandidatuddannelser de studerende kan forvente i forlængelse af deres bacheloruddannelse, når de søger ind fra 1. februar 2025.
- Det er ikke nævnt, hvordan et optagelsessystem til kandidatuddannelserne skal se ud, selvom det er væsentligt for de studerende at vide, når de søger ind på en bacheloruddannelse i begyndelsen af 2025.
- Der er ikke enighed om, hvordan de studerende skal være færdige på studierne en måned tidligere end hidtil.
