Spring menu over

DM: Positive takter i regeringens udspil til nye professionsuddannelser, men der er stadig meget, der er uafklaret

DM

© Christian Geisnaes

Del artikel:

Regeringen præsenterede tirsdag sit stort anlagte reformudspil af fremtidens professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden” er titlen på Regeringens nye udspil til reform af uddannelserne.

Med udspillet vil regeringen øge kvaliteten og gøre uddannelserne mere fleksible og samtidig reducere deres længde, fx skal en kortere afsluttende opgave erstatte det hidtidige bachelorprojektet.

Forperson for DM Professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelser, Tommy Dalegaard Madsen, er på lange stræk positiv overfor tonerne i udspillet, men er i tvivl om, om ambitioner kan nås:

”Det er positivt, at regeringens ambition er at skabe mere tid mellem de studerende og underviser og flere timer. Jeg håber, som en af dem, der underviser, at reformen vil lykkes med dette. En af vores professionsuddannelsers store styrke er, at man kombinerer faglig viden og praksis erfaring. Jeg er bekymret for, at man kan fastholde den styrke, når man forkorter uddannelserne, ” siger Tommy Dalegaard Madsen, og fortsætter:

”Der er behov for et stort kvalitetsløft af vores uddannelser og den krise, vi har oplevet i mange år med faldende interesse og søgning til uddannelser samtidig med frafald. Det er alvorligt. Derfor er det også godt, at der i reformudspillet lægges op til at investerer i uddannelserne. Der er sat en penge af – og 2.1 mia. kr. årligt er mange penge, men der er også mange uddannelser, der skal deles om midlerne. I DM har vi noteret os, at underviserne skal involveres.”

Tommy Dalegaard understreger, at mange af uddannelserne og institutionerne i dag er underlagt stramme bindinger:

”Jeg tror, at hvis vi skal lykkes med at gøre velfærdsuddannelser mere attraktive for de unge, så er det også vigtigt, at institutionerne får frihed til at kunne udvikle lokalt tilpasset uddannelser. Det peger reformudspillet i retning af. Jeg håber, at man prioriterer at få sat i gang i tiltagene og implementering hurtigst muligt især på socialrådgiver- og pædagoguddannelser, som har brug for et kvalitetsløft og en solid investering.”

DM, der organiserer flere end 2600 undervisere på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier, vil følge den videre proces meget tæt.

Udvalgte hovedpunkter i aftalen

  • Ændringer i undervisningen: Flere undervisningstimer, mindre hold og øget fokus på vejledning og feedback.
  • Styrkelse af praksisfagligheden: Uddannelserne skal generelt være mere praksisrettede og mindre teoretiske. Bachelorprojektet afskaffes og erstattes af en mere praktisk orienteret afsluttende opgave.
  • Forkortelse af uddannelserne: Professionsbacheloruddannelserne forkortes med 15 ECTS-point, og studieafslutningen fremrykkes med tre måneder.
  • Nye overbygningsuddannelser: Der oprettes nye 1-årige professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne og nye 1-årige efteruddannelserne til erhvervsakademiuddannelserne.
  • Fleksible uddannelsesveje: Indførelse af nye deltids- og merituddannelser, som skal tilpasses forskellige studerendes behov.
  • Implementering: Reformen omfatter en årlig prioritering på 2,1 mia. kr., når den er fuldt indfaset i 2032. Implementeringsarbejdet forventes at starte op i begyndelsen af 2025, når en politisk aftale er landet, og de første studerende skal starte på de nye uddannelser i 2026, 2027 og 2028.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje