Tre gode råd, når du skal kommunikere om bæredygtighed

Alene i de fem år Camille Aulkær Andersen, der er partner, direktør og ansvarlig for bæredygtighed i Kompas Kommunikation, indtil nu har beskæftiget sig med bæredygtighedskommunikation, har feltet udviklet sig med raketfart. 

Derfor opdaterer hun dig på de tre centrale udviklingstendenser, der præger bæredygtighedskommunikation lige nu.

Bæredygtighed er ikke længere kun nice to have

EU's bæredygtighedsregulativer kommer med kortere og kortere mellemrum. Det presser store virksomheder til at være mere bæredygtige, og det smitter af på deres underleverandører. Samtidig forventer forbrugerne, at de virksomheder, de handler hos, er bæredygtige, uden at prisen nødvendigvis stiger.

Bæredygtighed er blevet en selvfølge, hvilket betyder, at virksomheder ofte mangler viden om, hvordan de bedst kan kommunikere om bæredygtige tiltag.

Hårdere sanktioner mod Greenwashing

På grund af de seneste års øgede bevågenhed om 'greenwashing', bliver flere grønne claims undersøgt for, om de holder vand. Fx er Danish Crowns kampagne ‘klimakontrolleret gris’ blevet Danmarks første klimaretssag.

Derfor er det nu afgørende, at kommunikatøren kender og kan efterleve retningslinjerne for markedsføring af budskaber om bæredygtighed, forklarer Camille Aulkær Andersen. Og måske skal virksomhederne også forberede sig på, at en myndighed skal godkende virksomhedens grønne påstande.

Bevågenhed skaber ‘greenhushing’

EU's skærpede regulering og strammere greb skaber nervøsitet blandt virksomheder, og nogle vælger derfor at tie stille om bæredygtighed – dette kaldes 'greenhushing'.

Virksomheder frygter sanktioner og er tilbageholdende med at kommunikere om bæredygtighed, fordi der kommer flere og flere regulativer, som de er bange for ikke at kunne overholde.

Hvordan navigerer man som kommunikatør i denne udvikling?

Det har Camille Aulkær Andersen heldigvis et par gode råd til:

#1- Bæredygtighedskommunikatør! Læs op på lektien

Camille Aulkær Andersen mener, at man som kommunikatør med fordel kan dygtiggøre sig mere og især læse grundigt op på markedsføringsreglerne - man kan fx starte med Forbrugerombudsmandens Kvikguide til miljømarkedsføring. 

Selvom kommunikatører ikke er jurister, er det afgørende, at de kender reglerne ud og ind og kan rådgive virksomhederne i at efterleve dem.

#2 - Glem de vage udtryk, og spørg hvordan

Camille Aulkær Andersen mener, at den øgede regulering gør bæredygtighedskommunikation både mere udfordrende og sjovere, fordi det stiller højere krav til kommunikatørens kreativitet.
Hendes råd er derfor at blive bedre til at spørge, hvordan virksomheden konkret er bæredygtig og bruge det i kommunikationen.

Mange virksomheder har tiltag, som er gode for miljø, mennesker og økonomi. I stedet for at sige “Se, hvor bæredygtige vi er”, så fortæl konkret, hvad der er sket: Hvad er ændret? Hvordan er det målt?

Forbrugeren kan godt selv regne ud, at indsatser som fx mindre ressourceforbrug eller bedre arbejdsvilkår er “bæredygtige”.

#3 - Vær ærlig - og inspirér hinanden positivt

Camille Aulkær Andersen efterlyser, at virksomhederne er ærlige om, at det faktisk er noget, de bøvler lidt med - i stedet for at forsøge at fremstå som eksperter eller slet ikke kommunikere noget.

Hun tror på, at en mere ærlig kommunikation kan inspirere flere virksomheder til at tage arbejdet med bæredygtighed alvorligt og turde tale åbent om, hvordan vi sammen kommer derhen.

Det kunne fx være ved at være ærlige om de små skridt, der nok ikke batter det store, men at man har lagt en plan for, hvad der skal ske derefter, og hvordan man kommer derhen.