Spring menu over

Lønåbenhed styrker ligestillingen: Sådan gør du

Zeynep Bakiral har været tillidsrepræsentant i to år. Når hun skal hjælpe kollegaer med at forhandle løn, forbereder hun sig ved at kigge i klubbens lønstatistikker. På den måde har hun de bedst mulige argumenter med ind til forhandlingen.
Zeynep Bakiral har været tillidsrepræsentant i to år. Når hun skal hjælpe kollegaer med at forhandle løn, forbereder hun sig ved at kigge i klubbens lønstatistikker. På den måde har hun de bedst mulige argumenter med ind til forhandlingen.
Del artikel:

Åbne lønstatistikker kan mindske løngabet og klæde dig bedre på til lønforhandlinger. DM giver dig tips til, hvordan du kan skabe mere lønåbenhed på din arbejdsplads.

Syv procent. Så meget mere tjener en mand end en kvinde gennemsnitligt i et sammenligneligt job, uden at man kan forklare forskellen. Det viste tal fra CBS i 2022.

Et nyt EU-direktiv, med danske MEP Kira Marie Peter-Hansen som chefforhandler, vil prøve at komme det kønnede løngab til livs ved hjælp af krav om åbne lønstatistikker på de europæiske arbejdspladser. Det vil betyde, at du vil kunne se, hvad dine kolleger tjener.

“Løngabet mellem kønnene er blevet ved med at være her, selvom vi har haft fokus på det i lang tid. Derfor skal der lovgives på området, for det kan sætte fart på udviklingen”, siger Marianne Brynfeldt, konsulent i DM, der ikke er i tvivl om, at lovgivningen er den rette vej at gå.

Men hvad kan jeg selv gøre?


Men selvom der kommer lovgivning, som skal udligne løngabet, kræver det også en kulturændring ude på arbejdspladserne. Derfor har Marianne Brynfeldt tre bud på, hvordan man kan hjælpe udviklingen på vej:

  • Tjek kulturen

Løn er et tabuiseret emne på mange arbejdspladser. Derfor bør man først tjekke op på, hvordan kulturen er på ens arbejdsplads: “Find ud af, om løn overhovedet er noget, man taler om? Hvis man ikke gør det, så er det nok en god ide at starte et andet sted”, siger Marianne Brynfeldt.

  • Start samtalen

Hvis løn ikke er noget, man taler åbent om, kan man starte samtalen et andet sted. Det kan være et kursus i lønforhandling: “Et kursus er knap så kontroversielt, og på den måde har du startet en samtale om løn med dine kollegaer”, siger Marianne Brynfeldt.

  • Præsentér lønåbenhed

Herefter kan du præsentere lønåbenhed og dets fordele. Marianne Brynfeldt forklarer, at på mange arbejdspladser snakker man om emner, der vedrører alles arbejdsliv. Så hvorfor ikke også løn?: “Jeg tror, når man har brudt tabuet, så finder man ud af, at det slet ikke er så farligt”.

Gør det svært at diskriminere


Marianne Brynfeldt, ser flere centrale fordele ved lønåbenhed. Èn af dem er en større retfærdighedsfølelse:
“Lønåbenheden vil give dig større vished om, at du bliver anerkendt på samme måde som dine kollegaer”, siger hun.

En anden fordel er til lønforhandlingen. Her hjælper Marianne Brynfeldt ofte medlemmer med generisk statistik om lønniveauer i medlemmets branche. Lønåbenhed derimod giver mere en konkret viden om arbejdspladsens lønniveau:

“Dét gør det 1000 gange nemmere at forhandle løn; din arbejdsgiver mister nemlig den magt, hvor det kun var dem, der kendte til alles løn”, siger Marianne Brynfeldt og fortsætter:

“Lønåbenhed gør det simpelthen sværere at diskriminere, fordi den viden du har fået, giver en ny og reel mulighed for indflydelse på din løn”.

Tillidsvalgt DM-medlem: Åben lønstatistik er en fordel

På Zeynep Bakirals arbejdsplads har hendes klub, AC-klubben, haft åben lønstatistik de sidste ti år.

“Jeg bruger primært lønstatistikkerne i lønforhandlingerne, fordi de gør det nemmere at forhandle”, siger hun, der er sundhedskonsulent i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og tillidsrepræsentant for AC-klubben.

Hun oplever, at lønstatistik er et stærkt argument til forhandlingerne, fordi, man nemmere kommer i forkøbet på eventuelle modargumenter

Selvom det er ti år siden, at arbejdspladsen begyndte at praktisere lønåbenhed, har det undret nogle medarbejdere. Derfor afholdt Zeynep Bakiral og hendes TR-kolleger et oplæg om lønåbenhed og hvilke fordele, det har.

Hun forstår godt, at løn kan være et tabu, men oplever, at det gør det nemmere at tale om, når lønniveauerne er offentlige fra første arbejdsdag:

“Man skal have tillid til hinanden for at tale om løn. Det hjælper lønstatistikken med, fordi første skrift allerede er taget”.

Debat om EU's løndirektiv

Vær med, når DM og KI markerer Kvindernes Internationale Kampdag ved at stille skarpt på EU-direktivet om løngennemsigtighed.

Deltag online d. 8. marts kl. 8.30 - 9.30.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje