De nye barselsregler har været længe undervejs og trådte endeligt i kraft 2. august 2022. Vi guider dig gennem reglerne her.
De nye regler for barsel gælder for forældre til børn, der er født 2. august 2022 eller senere. Reglerne betyder, at antallet af orlovsuger med ret til barselsdagpenge som udgangspunkt bliver fordelt ligeligt mellem forældrene. Hver forældre får ret til 24 ugers barselsdagpenge.
Det betyder ikke, at begge forældre skal afholde lige meget barsel. Noget af barslen kan overdrages mellem jer, så det bedst passer jeres liv og arbejdsliv.
Hvilke dele af barslen, der kan overdrages til den anden forælder, og hvor meget barsel, hver forælder har ret til, afhænger af:
- Beskæftigelsesstatus: Lønmodtager, selvstændig eller ledig
- Forældreforhold
- Om forældrene har ret til dagpenge.
Med de nye regler er retten til fravær 80 uger, imens perioden med ret til barselsdagpenge fortsat er 52 uger (4+24 uger for moren og 24 uger for far eller medmor).
Ret til fravær med barselsdagpenge for lønmodtagere, der er forældre til børn født 2. august 2022 eller senere, fordeler sig sådan:
Retten til fravær kan desuden forlænges eller udskydes 8-14 uger. Men vær opmærksom på, at det handler kun om retten til fravær, der følger ingen dagpengeret med.
Du kan udskyde op til fem ugers barsel med dagpengeret af din barsel til at afholde senere. De fem uger skal afholdes inden barnet fylder 9 år.
Få råd om barsel
I DM hjælper vi dig godt på barsel. Vi tilbyder arrangementer til medlemmer på barsel. Du kan få nedsat kontingent, når du er på barselsdagpenge. Du kan selvfølgelig også få rådgivning om, hvordan du tilrettelægger barslen, så den passer bedst til din situation.