Det er rigtigt med nye uddannelser i mindre byer, men problematisk at fjerne uddannelsespladser i de større byer. Det vil i praksis blive et nyt, geografisk uddannelsesloft, lyder det fra DM’s formand Camilla Gregersen, som også savner fokus på finansiering af hele uddannelsesområdet.
Regeringens plan for udflytning af uddannelser vil få store konsekvenser for den måde, vores videregående uddannelser er skruet sammen på. Sådan lyder det fra DM’s formand Camilla Gregersen, der både ser positive og negative elementer i planen, der er fremlagt torsdag.
"Jeg synes, det er rigtigt at skabe nye uddannelsestilbud i nogle af de mindre byer. Det ændrer dog ikke på, at det er problematisk at skære ti procent af optaget på uddannelserne i de større byer. Der er ødelæggende for de eksisterende studiemiljøer og til skade for studerende, undervisere, forskning og hele samfundet", siger Camilla Gregersen.
Frygter konsekvenser
DM frygter, at reduktion af studiepladserne vil få konsekvenser for både studerende og medarbejdere.
"Underviserne på de nuværende større uddannelsessteder risikerer at ende med en fyreseddel, fordi faglige retninger bliver nedlagt, eller fordi den enkelte ansatte ikke kan få det til at fungere med øget transporttid, hvis arbejdspladsen flytter. Dermed kan samfundet miste værdifuld viden", siger Camilla Gregersen og uddyber:
"Mange unge ønsker at bo i en større by, og regeringen gør det jo sværere for de unge at tage en uddannelse ved at lægge loft på antallet af studiepladser i de større byer. Vi risikerer jo, at færre unge vælger at tage en uddannelse, og det vil være katastrofalt, når vi endda ser ind i mindre ungdomsårgange".
DM frygter, at udflytningerne vil påvirke søgningen til en række uddannelser negativt, og at det vil blandt andet resultere i færre studerende på STEM-uddannelser:
"Der er masser af brancher inden for fx it og den grønne omstilling, der mangler kvalificeret arbejdskraft – her skal vi gøre det lettere for de unge at tilvælge en uddannelse – ikke sværere. Det vil virkelig give bagslag for erhvervslivet, hvis der uddannes færre på de områder," siger Camilla Gregersen.
Hun er også bekymret for konsekvenserne på det humanistiske felt:
"Udflytningerne kommer oven i den reduktion på 30 procent af de humanistiske uddannelsespladser, som allerede er ført ud i livet. Humaniora har i forvejen en trang økonomi og kan dårligt hænge sammen, hvis der reduceres yderligere, og hvis der ikke kommer et løft til hele taxameteret, uanset hvor uddannelserne ligger. Lukning af flere mindre humanistiske fag kan få betydning for, om man overhovedet kan opretholde gymnasiefag i hele landet i de kommende år, og der vil også komme færre humanister til fx it-branchen, hvor mange arbejder i dag".
Hun understreger, at der bør ses alvorligt på genopretning af uddannelsesøkonomien.
DM er positiv overfor, at der laves flere uddannelser regionalt og lokalt indenfor professionshøjskole- og erhvervsakademiområdet.
Giver ikke mening at fjerne pladser
Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal dog også reducere uddannelsespladser i de store byer. Det kan betyde, at der kommer mangel på færdiguddannede i hele landet - både i de store byer og i de mindre.
"De uddannelsessøgende, der gerne vil gå på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi, efterspørger uddannelser tættere på nærmiljøet, og for mange er det faktisk afgørende for, om de overhovedet tager en uddannelse. Derfor er det en god idé at sørge for, at der er flere af de uddannelser også i de mindre byer. Det ændrer dog ikke på, at opbygningen af de uddannelser skal ske med respekt for fagligheden, kvaliteten i uddannelserne og det gode studiemiljø, der er afgørende for, at de studerende gennemfører, siger Camilla Gregersen og fortsætter:
"Alle prognoser siger, at vi får brug for flere lærere og pædagoger i både store og små byer. Derfor giver det ikke mening at fjerne pladser nogen steder".
DM foreslår, at regeringen giver erhvervsakademier og professionshøjskoler den lokale frihed til at tilrettelægge uddannelserne regionalt.
"Behovene er ikke de samme alle steder, og derfor skal der være stor fleksibilitet i, hvordan uddannelsesfilialerne skal indrettes. Der skal også være lokal frihed til at skabe løsninger, der kan fastholde de studerede , der allerede bor i området, og gerne også studerende, der bor længere væk eller i en større by, men som kan tilvælge uddannelse i en mindre by, fordi den har en særlig profil", siger Camilla Gregersen og uddyber:
"Jeg tror, at man kan skabe flere gode lokale uddannelser, hvis man tør at investere i dem og giver frihed til, at de kan tiltrække studerende".
DM er nu i gang med at påvirke de politiske partier på Christiansborg med henblik på at få skabt nye, gode uddannelser lokalt samt bevare de eksisterende stærke miljøer. Med til fokus hører finansiering af uddannelseskvalitet på alle uddannelser, uanset hvor de ligger.
