Spring menu over

Leder: Få styr på den hybride bastard - seks tips & tricks til ledelse af det hybride teamsamarbejde

DM

© Foto: Lasse Martinussen

Del artikel:
Af William Leerbeck Meyer

På meget kort tid tænker vi anderledes om arbejdets karakter. Der er nye betingelser for arbejdets udførelse og for dig som leder betyder det fokus på kompleksiteten i at lede hybridt.

Her får du seks råd, som du kan reflektere over, drøfte med lederkolleger og dit team og ikke mindst afprøve.

1. Ram rammerne

Få styr på rammerne for det det hybride samarbejde. Lad opgaverne være styrende for i hvilket omfang det giver mening at arbejde hjemmefra. Hav fælles fysiske møder jævnligt hvis det er er muligt.
Vær obs. på retfærdighedsfølelsen, er der nogle der ikke har fleksibilitet som mulighed og ”skummer” i periferien og ”ubevidst” modarbejder den hybride samarbejdsadfærd. Vær fleksibel og find noget andet fleksibilitet til dem. Vi skal tale om hvad fleksibilitet kan for os og hvad det ikke kan – hvordan sikrer vi fællesskabet i det fleksible?

2. Arbejd med metakommunikation

Vær eksplicit om jeres forskellige kommunikationsformer. Drøft hvad I forventer af hinanden. Hvordan holder vi gode hybride møder, hvad med mails i weekenden? Hvornår lyser man grøn på chatten og kan afbrydes af hvem som helst – derhjemme og i storrummet? Hvordan foretrækker du din 1-1, online, f2f eller som walk and talk? Kommuniker om kommunikationen.

3. Dyrk den hybride mikroadfærd

Vær efter hinanden på den kærlige og aftalte måde.
Når du ved kaffemaskinen har snakket med Lone og Peter om hvordan I griber mødet med kunden an på fredag – så husk lige at aftale hvem der ringer til Lars, der arbejder hjemme i dag og brief ham om jeres overvejelser.

4. Brug ROTI modellen (return of time invested)

Slut jeres hybride møder af med 5 minutters fokus på om tiden har været godt givet ud. Har alle været involveret, er blevet set, hørt & engageret. Hvis ikke hvad kan så justeres? Er det vores mødekultur, teknikken eller den manglende dagsorden?

5. Dyrk det virtuelle isbjerg

I det virtuelle og hybride samarbejde er der øget rum for fortolkninger, misforståelser og andet godt til den mentale ”sorte bog”. Vær skarp på nysgerrigheden når kollegaen ikke leverer til tiden og chefen ikke svarer på din mail. Hvad kunne ”de gode grunde” være til det. Spørg fremfor at gætte eller tolke frit.
Vær selv transparent om dit isbjerg, hvad er dine gode grunde til du ikke når deadline eller er stille på mødet efter at du har sovet dårligt de sidste dage.

6. Øv jer og lær

Se de næste par måneder som et eksperimentarium for en ny samarbejdsform der skal testes og justeres i fælleskab. Vigtigst er at du som leder, ikke bliver opgivende og tvinger alle folk permanent ind på kontoret i frustration og i egen comfort zone. Leg, lær og høst selv de gode gevinster og dyrk din egen fleksibilitet - det bliver du en bedre hybrid leder af!

Kilder: Erhvervspsykolog Mads Schramm, forfatter til ”Kort & Godt om Virtuel ledelse”, ”The virtual coffee break” og “Virtuel ledelse – skab resultater, synlighed og nærvær på afstand” og chefkonsulent og ledelsesrådgiver Annette Schmidt Højby, DM.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje