Lau Svendsen-Tune bliver ny direktør for DM

Lau Svendsen-Tune bliver ny direktør for DM.
Del artikel:

Den 1. januar 2022 tiltræder Lau Svendsen-Tune som direktør for DM.

Lau Svendsen-Tune kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Vordingborg Kommune, som han har haft de seneste otte år. Lau Svendsen-Tune har en lang karriere som topleder i politiske organisationer bag sig. Tidligere var han kommunaldirektør i Hvidovre Kommune, og han har desuden erfaring fra direktørstillinger i henholdsvis Høje-Taastrup Kommune og Københavns Kommune. Lau Svendsen-Tune er drevet af et fagligt engagement inden for politiske og samfundsvigtige dagsordener.

Lau Svendsen-Tune ser frem til at starte som direktør i DM:

"Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af DM. De faglige organisationer er en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel, som for mig altid har været helt unik. Jeg ser frem til sammen med medarbejderne og de politisk valgte i DM at fortsætte arbejdet for at sikre de bedst mulige vilkår for medlemmerne på arbejdsmarkedet, i en tid hvor de kendte strukturer udfordres".

DM’s formand Camilla Gregersen siger om ansættelsen:

"Jeg er glad for, at Lau Svendsen-Tune vil være med til at præge udviklingen af DM og sikre fortsat medlemsfremgang i vores fagforening. I DM vil vi forme fremtidens meningsfulde arbejdsliv, og jeg er sikker på, at Lau er den rette til at hjælpe med det, fordi han kommer med både stærke værdier og solid ledelseserfaring. Jeg glæder mig til sammen med ham og hele organisationen at udvikle DM til gavn for medlemmerne". 

Lau Svendsen-Tune er uddannet fra Københavns Universitet. Han tiltræder 1. januar 2022, hvor han afløser Else Sommer, der har valgt at stoppe som direktør i DM efter 5 ½ år med markante resultater. Else Sommer vil fremover koncentrere sig om rådgivning og bestyrelsesarbejde, herunder de senest tilkomne poster som formand for Rådet for Børns Læring og EVA’s bestyrelse. 

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}