Spring menu over

DM’s medlemmer: Stort ja til OK21

Del artikel:
Af Troels Mørk

95,8 procent af DM's medlemmer stemte ja til OK21-resultatet. DM’s formand Camilla Gregersen er glad for det klare resultat, der giver et godt fundament for de kommende tre år.

Det samlede ja blandt de akademiske organisationer endte på 95,5 procent af stemmerne, mens 4,5 procent stemte nej.

DM’s formand Camilla Gregersen er glad for det klare resultat, der giver et godt fundament for de kommende tre år.

”Forhandlingerne skete under svære vilkår i skyggen af corona og med usikre økonomiske prognoser. Alligevel lykkedes det os at sikre reallønnen og med al sandsynlighed også en forbedring af reallønnen og dermed flere penge mellem hænderne til medlemmerne”, siger hun og uddyber:

”De offentligt ansatte fortjener kæmpe anerkendelse for deres arbejde under corona, og derfor har vi arbejdet for en lønudvikling til medlemmerne trods corona-krisen.

Andre forbedringer end løn

Udover lønnen er det lykkedes DM og de øvrige akademiske organisationer at komme igennem med forbedringer på en række områder.

”Jeg vil gerne fremhæve forbedringer på seniorområdet, og at vi nu er kommet i mål med kompetencefonde og lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø på hele det offentlige område. Vi har desuden sikret medarbejderindflydelse på den grønne omstilling på offentlige arbejdspladser, hvilket er et smukt DM-fingeraftryk”, siger hun.

Stemmeprocenten blandt de akademiske organisationer blev på 34 procent.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje