Ny analyse fra DM dokumenterer udviklingen i antallet af jobopslag det seneste år og viser også, hvilke kompetencer arbejdsgivere efterspørger i dag. Bliv klogere på tendenserne på det akademiske arbejdsmarked efter et år med corona.
Mange brancher er hårdt ramt af corona og er dybt afhængige af hjælpepakker samt loyale kunder og samarbejdspartnere.
Men efter et år med corona er det akademiske jobmarked slet ikke så hårdt samt, hvis man kigger på antallet af jobopslag, der efterspørger en kandidat- eller doktorgrad, viser ny analyse fra DM.
Lige omkring den første nedlukning i marts 2020 ses et tydeligt fald i antallet af jobopslag. Men de stillinger, der ikke blev slået op i foråret, blev i stedet slået op i sidste halvår af 2020.
Og faktisk er der nu flere jobopslag ude, end der var før nedlukningen i marts 2020.
Udviklingen i antallet af jobopslag
Disse brancher skiller sig ud
I analysen indgår syv brancher, hvor antallet af opslag er tilstrækkeligt stort til at få et reelt billede af udviklingen.
Brancherne industri, finans, konsulenter & specialister, administration og offentlig forvaltning følger det generelle billede.
Men inden for kommunikationsbranchen har stigningen i stillingsopslag ikke været lige så stabil efter den første nedlukning.
”Det skyldes at branchen er meget uforudsigelig, når det kommer til antallet af stillingsopslag. Det kan man også se i sæsonkorrigeringen, der ikke har den store indflydelse på udviklingen”, siger Martin Ærbo Vesterbæk, analysekonsulent i DM.
Det modsatte billede gør sig gældende inden for undervisning, hvor corona-pandemien kun virker til at have haft en lille indvirkning på antallet af jobopslag.
”Det hænger sandsynligvis sammen med, at undervisning på tværs af uddannelsesinstitutioner har fortsat ufortrødent, blot med et skift fra fysisk til online undervisning, ligesom branchen ikke på samme måde som andre er ramt af voldsom økonomisk nedgang”, siger Martin Ærbo Vesterbæk.
Hvilke kompetencer efterspørger arbejdsgivere i dag?
Giv din karriere et servicetjek
Vi tilbyder forskellige former for rådgivning og sparring alt efter, hvor du er i din karriere.
Er du endnu ikke medlem af DM?
Meld dig ind og bliv en del af et stærkt fællesskab. Som fagforening arbejder vi for, at du får et arbejdsliv i balance med gode løn- og karrieremuligheder. Så meld dig ind i dag og få hjælp, råd og masser af kontante fordele.