Spring menu over

Sammenlign din løn med andre i tilsvarende stillinger

Del artikel:
Af Troels Mørk

Vores løntjek sammenligner din løn med andre i tilsvarende stillinger. Løntjekket er netop blevet opdateret med de nyeste lønstigninger på de kommunale og regionale områder. Derudover tager løntjekket nu højde for, om du er underlagt en rådighedsforpligtelse.

Med DM's løntjek kan du se, om du får lige så meget i lønningsposen som andre medlemmer af DM med samme uddannelse og anciennitet på arbejdsmarkedet.

I løntjekket indgår også, om du er ansat med en rådighedsforpligtelse og hvilket løntrin, du er på.

Se her, hvad andre ansatte i fx kommuner og regioner med samme anciennitet og uddannelse som dig tjener

Martin Ærbo Vesterbæk er analysekonsulent i DM og har været med til at udvikle løntjekket.

”Vores løntjek giver ikke et fuldstændig korrekt billede af din løn, men giver dig et statistisk pejlemærke af din løn. Fx afhænger din løn også af dine kvalifikationer og kompetencer, og det tager løntjekket ikke højde for”, siger han.

Han opfordrer derfor til, at man tager fat i sin lokale tillidsrepræsentant eller kontakter DM, hvis man er i tvivl om noget. 

Han opdaterer også beregneren, når din løn stiger i forbindelse med centralt aftalte lønstigninger som fx ved OK 18 eller når arbejdsgiverne rapporterer tal ind til kommunernes og regionernes lønkontor.

Fx steg lønnen for alle kommunalt og regionalt ansatte en smule 1. januar 2020. Så husk at tjekke den lønseddel, du fik i slutningen af januar, om lønstigningen er trådt i kraft.

Tallene, der ligger til grund for beregningerne, bliver hvert år indsamlet hos DM’s medlemmer og arbejdsgivere.

DM's løntjek

Sammenlign din løn med andre i tilsvarende stillinger.

Kontakt DM

Kontakt DM, hvis du er i tvivl, om du er placeret korrekt lønmæssigt. 

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje