Gå til sidens indhold

Flere humanister bliver ledere: Humanister formår at fokusere på det væsentlige

Hvad er det første, dig falder dig ind, når du hører ordet “ledertype”? En økonom, en statskundskabsuddannet eller en filosof? Traditionelt ville det næppe være det sidste, men en ny analyse fra DM viser, at et voksende antal humanister bliver ansat i ledende stillinger.

Anne-Mette Wehmüller mener, at humanister er bedre til at fokusere på det væsentlige, og at det er medvirkende til, at flere og flere humanister bliver ledere.

Flere og flere lederstillinger bliver besat af humanister. En ny undersøgelse fra DM baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at der i perioden 2010-2017 var en tilvækst på 33 procent af akademikere i ledelse, men humanistisk uddannede akademikere beskæftiget i ledelse er vokset med 39 procent.

Det peger på en stærk tendens til, at humanistiske kompetencer er ved at komme i spil i nye sammenhænge end tidligere på arbejdsmarkedet, hvor ledelse oftest blev varetaget af kandidater inden for statskundskab, økonomi og erhvervsøkonomi.  

Humanister vinder frem inden for nye brancher

Traditionelt er der ansat flest humanister inden for ledelse i undervisningsbranchen, men som noget nyt ses en stigning på 135 procent i perioden inden for interesseorganisationer samt 67 procent indenfor miljø og teknikforvaltning. 

Men hvad kan en psykolog, en historiker eller måske endda en filosof bidrage med som leder? Er det ikke bare nogle abstrakte unyttige kompetencer at være uddannet i litteraturvidenskab? 

Anne-Mette Wehmüller er bestyrelsesmedlem i DM’s ledersektor og ansat som sekretariatsleder i Interesseorganisationen Dansk Kunstnerråd.

Hun fortæller, at humanister er af stor interesse for ledelse på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi deres humanistiske viden er en stor fordel for en mere moderne ledelsesrolle:

“Modsat den tidligere traditionelle ledelsesrolle, så har humanister en langt mere relationel ledelsesrolle. Især for interesseorganisationer, er deres forståelse af interessevaretagelse en gevinst. De forstår at skabe relationer til partnere, som er afgørende for organisationens eksistens.”, fortæller Anne-Mette Wehmüller, som uddyber, at man er på vej væk fra den traditionelle måde at tænke ledelse med fokus på det administrative og målstyring, eller HR rollens fokus på jura, hvor det i dag handler om, hvordan man skaber velfungerende teams samt udvikler på virksomhedens mål og visioner.

”Det er min erfaring, at ansatte med en humanistisk baggrund er mere selvkørende og bedre til at udvikle på opgaver. Det er vigtige ting i dag. Og så handler det også om kommunikation. At man forstår, at kommunikation er vigtig. Det er ikke bare at komme med nogle resultater, men at få kommunikeret mellem folk, så der bliver en spredning af resultater, og at folk samarbejder mod et fælles mål. Det kan humanister.”

Kan overskue store mængder af information

Anne-Mette Wehmüller betoner, at humanister i dag har en særlig kvalifikation i at kunne overskue store mængder af information.

“Grunden til at jeg tror, det er vigtigere end det har været tidligere, er, at der er så mange informationer, der er tilgængelige, så det handler meget om at kunne fokusere på at vælge det, der er væsentligt for arbejdspladsen, virksomheden eller interesseorganisationen for at gøre sig gældende”, fortæller Anne-Mette Wehmüller, som også ser udviklingen inden for interesseorganisationer som en naturlig udvikling.

“Før har der nok siddet nogle fagspecialister, og så har man vidst, at man både har behov for noget ekspertviden i organisationen, men man har også behov for nogen, der driver det udadtil, Interessevaretagelse handler jo ligeså meget om, at kunne sætte folk sammen, at få møder i stand, at få folk til at mødes, få dagsordener timet etc, end at det handler om at have en helt speciel viden indenfor et specifikt felt.

"Der tror jeg, at humanister har en fordel, fordi de kan overskue noget større stof. De er bedre til at presse essensen ud af det”, siger Anne-Mette Wehmüller.

Ifølge  Anne-Mette Wehmüller er det netop humanisternes evne til at overskue det store stof, der også skaber et stort potentiale på fremtidens arbejdsmarked,  hvor der er brug for fordybelse, overblik og stærke navigatorer:

“Digitaliseringsæraen bliver taget på nogle måder af tech og SoMe, men jeg tænker jeg, at der bliver et enormt stort behov for humanisternes kompetencer - ligesom landets dygtige kunstnere har meget at byde ind med her. Jeg oplever at der er en stor værdi og potentiale i de kunstneriske erhverv og koblingen til humanistisk tænkning, som jeg håber man for øjnene endnu mere op for inden for både tech, SoMe og inden for udvikling af sundhedssektoren.  I de sociale medier er der et potentiale fordi storytelling o.l. Det er jo noget humanister kan”, pointerer Anne-Mette Wehmüller og mener, at den store evne til at kunne fastholde og og gå dybden i et vidensfelt også fremover vil være en efterspurgt kompetence.

“Det er let for humanister at kunne gøre dette godt, og det kræver noget indhold på noget viden indenfor et felt, for at kunne generere noget interessant indhold. Det kommende arbejdsmarked vil være utroligt meget præget af den generation, som er indfødte, men måske har nogle af dem været dårlige til at gå ind det det lidt længere fokuserede dimension, og det tror jeg bliver en eftertragtet kompetence. De humanistiske kompetencer er en værdi, der bør værdisættes højere", siger hun.

Sparring om ledelse

Har du ambitioner om at blive leder, eller ønsker du sparring om dit arbejdsliv? Læs mere eller kontakt DM for rådgivning om din karriere.

Læs, hvordan vi kan hjælpe dig med dine karrierespørgsmål