Spring menu over

Aleksandar tog barsel med Loui: Giver så meget mening at deles om samvær og pligter

Aleksandar Michelsen nød være på barsel i knap fire måneder med sin søn, Loui.
Aleksandar Michelsen nød at være på barsel i knap tre måneder med sin søn, Loui.
Del artikel:
Af Troels Mørk

Selvfølgelig skulle Aleksandar på barsel, da lille Loui kom til verden for to år siden. Nu ser han tilbage på en tid, han for alt i verden ikke ville have undværet.

For Aleksandar var valget indlysende, da lille Loui kom til verden for to år siden. Selvfølgelig skulle han have sin del af tiden med den lille ny.

Den første måneds barsel tog han, da Loui blev født. Og netop den første måned står for Aleksandar tilbage som en tid, han ikke ville undvære.

”Jeg kunne ikke forstille mig en kortere periode end en måned til at starte med. Det var guld værd, at vi fra start af var fælles om både samvær med Loui og de pligter, der følger med. Den fordeling er vi fortsat med, og det – tror jeg – skyldes, at jeg også har været hjemme”.

Barsel betyder alverden

Da Loui var ni måneder, tog Aleksandar over derhjemme og havde 2,5 måneder på barsel.

”Tiden alene med barnet betyder alverden. Det betyder, at det er mig, der er den, når det gælder legetid, spisetid og putning. Det skaber et anderledes bånd til mit barn. Derudover var det fedt at være den, der kunne svare, når vi blev spurgt, hvad han fx spiser til middagsmad, eller hvornår han sover middagslure”.

Tiden som barslende far fik også Aleksandar til at studse over et andet element. Det virker til, at normen i samfundet pålægger, at det er moderen, der kender til barnets rutiner og væremåde.

”Ofte kunne jeg svare lige så godt, og det var da fedt at kunne være aktivt med i de snakke om Loui”.

Hvis han ikke havde været på barsel, frygter han, at mange ting ville være unaturlige for ham.

”Jeg har prøvet både de sure og de fede ting ved at have fået en lille. Jeg har fået alle glæderne og samværet med ham, men jeg har også stået alene med lortebleen og opvasken, mens han pylrede. Hvis jeg ikke havde været på barsel, ville mange ting være unaturlige for mig. I dag har vi en ligeværdig relation til Loui, og det er optimalt for alle tre”, siger han.

Relationen til partneren

En anden fordel er, at han nu ved, hvordan det er at gå derhjemme med fuld fokus på den lille.

”Den boble, man kommer ind i, kan jeg tale med om. Jeg har selv prøvet det fede og ufede og kan relatere til, hvordan min partner har haft det herhjemme. Det gavner vores familie big time”!

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje