39 procent af DM’s medlemmer oplever deres arbejdsliv som en kilde til stress. Tidligere lektor Linda Kragelund blev for to år siden en del af statistikken.
I dag døjer hun stadig med alvorlige eftervirkninger fra sygemeldingen. Læs hendes historie, og hvad du skal være opmærksom på hos dig selv og dine kolleger. Arbejdsmiljø er et af de områder, vi sætter lup på op til folketingsvalget.
For 61-årige Linda Kragelund var grænserne mellem arbejde og fritid udvisket. Hun var ansat som lektor på Aarhus Universitet og kunne langsomt se, at mere og mere af hendes tid gik med undervisning. Det efterlod ferie og weekender tilbage den forskning, der stod Linda så nært.
For to år siden sagde kroppen fra. Men først da en arbejdsmiljøkonsulent fra DM beordrede hende til at sygemelde sig.
”Jeg skulle virkelig overtales til sygemelde sig. Hvis det ikke var sket, er jeg sikker på, at jeg var død i dag”, siger Linda i dag to år efter sygemeldingen.
Tiden efter sygemeldingen husker Linda som en slem periode at komme igennem.
”Alle mine funktioner var ødelagte, og jeg kunne ikke rejse mig fra sengen. Jeg kunne ikke overskue at tage tøj på. Mine sanser var ødelagte”, fortæller hun.
Tilbage på arbejdsmarkedet efter 15 måneder
Efter at have været sygemeldt i 15 måneder, er hun nu tilbage på arbejdsmarkedet. Men langt fra lektorjobbet på universitetet.
Hun underviser i dag flygtninge på en erhvervsskole. Og alvorlige mén fra sygemeldingen præger stadig Lindas hverdag.
”Jeg tager antiepileptisk medicin hver dag, fordi det skulle være godt mod de nervesmerter, jeg er genereret af og som kommer til udtryk ved smerter i fødderne. Derudover forsøger jeg at undgå fx s-tog på grund af de mange høje lyde og lever det meste af tiden i vores sommerhus, fordi der ikke er så meget trafikstøj som i vores hus”, siger hun.
I dag er hun taknemmelig for den vedholdende insisteren fra DM’s arbejdsmiljøkonsulent, der fastholdt at en sygemelding var den eneste vej frem.
”Det var godt, det endte med en sygemelding. Jeg var belastet arbejdsmæssigt gennem mange år. Når man selv står i det, kan det være svært at overskue, hvor slemt det egentlig står til. Det fik konsulenten fra DM mig til at se indsé”, siger Linda Kragelund.
DM: Tag symptomerne seriøst
Det er altid en god idé at kontakte DM, hvis du oplever begyndende stresssymptomer eller andre tegn på psykisk nedslidning.
”I situationer som Lindas vil vi altid opfordre til at gå til egen læge. Ingen andre end din praktiserende læge skal diagnosticere dig", siger Søren Bjerregaard Kjær, arbejdsmiljøkonsulent i DM.
Vi kan hjælpe dig med sparring og rådgivning i forhold til dit arbejdsliv, men behandlingen skal foregå gennem lægen”, siger Søren Bjerregaard Kjær.
Symptomerne skal man tage dybt alvorligt. Det kunne være:
- Søvnløshed
- Hjertebanken
- Svimmelhed
- Grådlabil
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsessvigt
- Ubeslutsomhed
- Aggressiv eller indadvendt adfærd
- Manglende appetit eller spiseforstyrrelser
”I forhold til det psykiske arbejdsmiljø har ledelsen det formelle ansvar. Men der kan selvfølgelig være situationer, hvor man gerne vil undgå fx den nærmeste leder. Derfor vil det også være oplagt at tage fat i tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten, som også har et særligt ansvar”, siger Søren Bjerregaard Kjær.
Tabubelagt sygdom
Der er desværre stadig kæmpe forskel på at sygemelde sig med et brækket ben eller på grund af stress.
”Angsten for at tabe ansigt og blive udstødt fra kollegerne både fagligt og socialt klæber sig desværre stadig til en stresssygemelding”, siger han og uddyber:
”Vi oplever, at mange tænker, at man får problemerne til at forsvinde ved at negligere symptomerne. Så hvis du ser en kollega, der udviser begyndende tegn på stress, er den største hjælp altså at tage fat i vedkommende og bede hende/ham om at tage symptomerne seriøst og gå til lægen. Både fordi det kan have noget med stress at gøre, men også fordi det kan være symptomer på noget andet, der kræver behandling”.
Arbejdsmiljø: Hvad DM arbejder for, og hvad I som medarbejdere kan gøre
