Spring menu over

Kultur og uddannelsesloft glemt i forslag til finanslov

Del artikel:
Af Henriette Sø

Regeringen fastholder besparelser på kulturområdet, ligesom fjernelse af uddannelsesloftet ikke er med i forslaget til finanslov for 2020.

Omprioriteringen på kulturområdet er i første omgang ikke taget af bordet. Det fremgår af regeringens udspil til finanslov, hvor fjernelse af uddannelsesloftet heller ikke er med.

Det ærgrer formand for DM, Camilla Gregersen.

"Jeg havde håbet, at kulturområdet ville slippe for omprioriteringer på samme måde som uddannelsesområdet, for det tilkendegav både højre og venstre side af Folketinget før valget. Der er tale om et forholdsvist lille beløb i det store billede, men for de enkelte institutioner videre besparelser helt ødelæggende", siger Camilla Gregersen med henvisning til de 50 mio. kroner, som regeringen sparer ved at fastholde omprioriteringen på kultur.

Heller ikke fjernelse af det forhadte uddannelsesloft er der i første omgang fundet penge til.

Det undrer Camilla Gregersen, da samtlige partier har meldt ud, at de ønsker at lette presset på de studerende.

"Vi ved, at uddannelsesloftet er noget af det, der presser de unge, og som der politisk har været udtrykt stor vilje til at få løst. Jeg forstår simpelthen ikke, at det ikke er med, siger Camilla Gregersen, der i løbet af de kommende ugers forhandlinger vil lægge massivt pres på særligt regeringens støttepartier for at få DM’s mærkesager med ind til forhandlingsbordet.

Udover takstløft på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, omprioritering på kulturområdet og uddannelsesloftet har DM fokus på midler til forskning og klimaet.

"Det er godt og rigtigt med et stort fokus på klimaet og særligt forskning på klimaområdet. Jeg ser frem til at se regeringens udkast til klimalov, og så er vi selvfølgelig opmærksomme på, hvor pengene til den grønne forskning kommer fra", siger Camilla Gregersen.

På klimaområdet ser DM frem til regeringens udkast til klimalov.

"Det er godt med fokus på klimaet og forskning på klimaområdet, men vi er lagt fra vejen mod 70 procents reduktion i 2030. Jeg ser frem til at se regeringens udkast til klimalov, og så er vi selvfølgelig på vagt over for, hvor pengene til den grønne forskning kommer fra. Vi skal ikke finansiere den grønne forskning med de eksisterende forskningsmidler", siger DM's formand. 

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje