Det vil få fatale konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og forskningen på universiteterne og medføre fyringer, hvis det såkaldte taxameterløft ikke er på den kommende finanslov, advarer dekan fra Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet.
Siden 2010 har taxameterløftet sørget for, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har fået tilført ekstra midler til undervisning, feedback og vejledning.
Det er endnu ikke bekræftet, at taxameterløftet er med i årets finanslovsforslag, og da den midlertidige bevilling udløber ved årsskiftet, får uvisheden lige nu de ansatte på landets universiteter til at leve et sted ”mellem håb og desperation”, fortæller dekan på Det Humanistiske Fakultet, Henrik Halkier.
Hvis taxameterløftet forsvinder, kommer de danske universiteter til at mangle en ganske betydelig pose penge, helt præcis 280 millioner kroner årligt.
”Det kræver ikke den store fantasi at forestille sig, at hvis man får færre penge, så skal medarbejderne løbe stærkere, og det betyder i praksis, at vi skal skære ned på forskningstiden. Det er ikke gavnligt for en institution, der lever af forskningsbaseret undervisning”, siger Henrik Halkier.
Risiko for færre fag
Udover at det manglende tilskud vil skabe dårligere betingelser for forskningen og dermed på sigt også forringe undervisningskvaliteten, peger Henrik Halkier på, at det også vil blive svært at undgå afskedigelser, hvis taxameterløftet forsvinder.
”Vi har dygtige, dedikerede og mægtigt flittige medarbejdere, og vi skal så klare os med færre af dem og samtidig tilbyde den pallette af uddannelser, vi har og leve op til de forpligtelser, vi har til at levere ordentlig kvalitet i uddannelserne”, siger Henrik Halkier og pointerer, at det ikke i praksis vil være muligt at levere samme kvalitet.
”Vi vil blive nødt til at overveje, om vi skal sløjfe nogle fag. Jeg håber virkelig ikke, at det kommer så langt, for vi har brug for den fagvifte, der supplerer hinanden godt. Men hvis kæden virkelig hopper af på politisk niveau, og taxameterløftet hverken bliver forlænget eller gøres permanent, kan det blive virkelighed. Konklusionen er, at der kun er dårlige outcomes, hvis taxameterløftet forsvinder”, afslutter Henrik Halkier.
For DM er det afgørende, at der er optimale vilkår for både forskning og undervisning på universiteterne.
”Det er helt vitalt, at det midlertidige løft også kommer i 2020, ellers bliver bunden helt slået ud af de samfundsvidenskabelige- og humanistiske uddannelser”, siger Camilla Gregersen og uddyber:
”Faktisk burde det midlertidige løft gøres permanent, så vi ikke hvert år skal have den store usikkerhed, om det kommer næste år”, siger Camilla Gregersen og fortsætter:
”Derfor har jeg også i alle relevante sammenhænge rejst problemet over for politikerne, og jeg har mødt forståelse, som jeg nu forventer omsættes til handling, så løftet kommer på finansloven. I DM slipper vi nemlig ikke sagen, før det er løst for 2020 og fremover”, afslutter Camilla Gregersen.
TAXAMETERLØFTET
Siden 2010 har de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fået ekstra midler tilført gennem ”taxameterløftet”. Taxameterløftet blev indført, efter en rapport for ti år siden konkluderede, at humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansierede og havde behov for flere midler til undervisning, feedback og vejledning. Rent praktisk betyder det, at en studerende, der har bestået sine eksamener, har udløst 5.000 kr. mere om året end de 31.900 kr., som taksten ellers lyder på.
© Aalborg Universitet
