Spring menu over

Dansk Magisterforenings Ligestillingspris går til KVINFO

Ligestillingsprisen 2019
Del artikel:
Af Franciska Lee Beckett

Gennem KVINFOs vidensbaserede tilgang til ligestilling, køn og mangfoldighed, gør KVINFO et vigtigt arbejde i at fremme ligestillingen i Danmark. ’Uden viden, ingen ligestilling’, siger Dansk Magisterforenings formand om, hvorfor KVINFO modtager Ligestillingsprisen 2019.

Dansk Magisterforenings Ligestillingspris 2019 går i dag til KVINFO.

”Vi vil i Dansk Magisterforening anerkende det vigtige og indflydelsesrige aftryk, KVINFO har haft på ligestillingsdebatten de seneste år. Gennem KVINFOs vedholdende fokus på forskning og viden som afsæt for at kunne fremme ligestillingen, er KVINFO lykkedes med at løfte ligestillingsdebatten til en samfundsmæssig problemstilling, der er svær at overse. Uden viden, ingen ligestilling, og derfor er KVINFOs arbejde så vigtigt”, siger Dansk Magisterforening formand, Camilla Gregersen, der overrækker prisen til KVINFO i KVINFOs bibliotek i Den Sorte Diamant onsdag den 6. marts 2019.

KVINFO: En stor ære

”Det er en stor ære, at Dansk Magisterforening har valgt at deres Ligestillingspris går til KVINFO. Videns- og dataindsamling om køn har længe været fundamentet for udviklingen af et lige og demokratisk samfund. Vi er selv i hverdagen stolte af at videreføre dette arbejde, men på en mærkedag som i dag oveni glade og taknemmelige for at det ses og anerkendes. Fagforeninger har historisk set været en af de vigtigste aktører til at handle på den tilgængelige viden og skabe rammen for den konkrete forandring. Derfor er vi ekstra glade for at en organisation som Dansk Magisterforening peger på KVINFO, når en ligestillingspris skal uddeles”, siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Markant spiller i ligestillingsdebatten

Camilla Gregersen understreger, at der i 2019 fortsat er meget at kæmpe for på ligestillingsområdet fx i forhold til at rette op på uligeløn, ulige karrieremuligheder på arbejdsmarkedet og i fordelingen af barsel mellem forældre. Men der sker tiltag, der trækker i den rigtige retning – fx den øremærkede barsel, der nu er på vej gennem EU lovgivning. Et resultat som KVINFO blandt andre har skubbet på for.

Der er ingen tvivl om, at KVINFO er en markant spiller i arbejdet for at fremme ligestilling, køn og mangfoldighed. Aktuelt ser vi, at resultater er på vej i forhold til øremærket fædrebarsel, som KVINFO har været en central fortaler for”, siger Dansk Magisterforening formand, Camilla Gregersen.

Kom til overrækkelsen af DM's ligestillingspris

Hør Birgitte Possing, forfatter til bogen "Argumenter imod kvinder", og vær med til at fejre KVINFO med bobler og snacks

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje