Med højere taxameter til ny 1-årig overbygningsuddannelse tilstår politikerne, at uddannelsesmidlerne ikke slår til, siger Dansk Magisterforenings formand.
Samtlige partier i folketinget har netop indgået aftale om Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden. Aftalen indebærer nye 1-årige overbygningsuddannelser på universiteterne, der skal supplere de toårige kandidatuddannelser, som findes i dag. På positivsiden bliver gangereglen ved tidlig studiestart sløjfet, og retskravet bliver forlænget til tre år.
Forlængelse af retskravet har længe været en mærkesag for os, og det er rigtig godt, at der bliver lyttet til vores kritik af presset på de unge, Camilla Gregersen, Formand for DM.
Lokker med højere taxameter
Aftalen om de nye etårige overbygningsuddannelser indebærer, at uddannelserne skal have et varigt taxameter, der er 30 procent højere end de øvrige uddannelser.
-Det er tydeligt, at regeringen vil lokke universiteter og studerende til at vælge de 1-årige uddannelser med et højere taxameter. Det lyder måske som en prioritering af uddannelserne, men det er i virkeligheden en spareøvelse, der går ud på at fjerne udgifter til den 2-årige kandidatuddannelse. Det højere taxameter er samtidig en ren tilståelsessag om, at de nuværende takster på uddannelserne er alt for lave og tilmed er blevet reduceret de seneste fire år som følge af 2-procentbesparelserne, siger Camilla Gregersen.
Ingen efterspørgsel
Ifølge Camilla Gregersen er der slet ikke efterspørgsel på 1-årige overbygningsuddannelser.
- Jeg mener, at det grundlæggende er en fejltagelse at indføre 1-årige overbygningsuddannelser. Styrken ved universitetskandidater er den faglige progression og dybde, som udmøntes ikke mindst i specialeskrivningen, hvor den studerendes evner til kritisk tænkning og løsningsorienteret akademisk analyse står sin prøve. Jeg har ikke hørt om virksomheder eller erhvervsorganisationer, der efterspørger universitetsuddannelser uden den faglige ballast, som kandidaterne er kendt for i dag. Så jeg kan ærlig talt ikke se behovet for 1-årlige uddannelser, siger Camilla Gregersen.
Også gode beslutninger i aftalen
Det såkaldte retskrav er den studerendes ret til at blive optaget på kandidatuddannelser efter bacheloruddannelsen. Aftalen forlænger retskravet til at gælde tre år og giver dermed mulighed for at afbryde studiet mellem bachelor og kandidat, og det er Camilla Gregersen rigtig godt tilfreds med.
-Forlængelse af retskravet har længe været en mærkesag for os, og det er rigtig godt, at der bliver lyttet til vores kritik af presset på de unge. Det er vigtigt for kvaliteten, at vi skaber rammer, der gør det trygt for de studerende at udforske egne evner undervejs i uddannelsen, siger Camilla Gregersen.
Også afskaffelsen af den såkaldte gangeregel ved tidlig studiestart falder i god jord hos Dansk Magisterforening. Reglen havde til formål at få unge hurtigere i gang med en videregående uddannelse.
- Det er veldokumenteret, at de studerende desværre i stigende grad bliver ramt af stress. Vi skal minimere de faktorer, der presser de unge, og gangereglen har været med til at signalere til de unge, at det vigtige er, at de skynder sig igennem uddannelsessystemet. Hvis vi vil have dygtige kandidater, skal vi fortælle dem, at fordybelse er vigtigere end hurtighed, og her er afskaffelsen af gangereglen et vigtigt signal, siger Camilla Gregersen.
