Uacceptabelt, mener Camilla Gregersen om Dansk Magisterforenings nye lønstatistik, der påviser en lønforskel mellem mænd og kvinder på 4,4 procent på det private arbejdsmarked, når tallene er renset for anciennitet mm.
- Det er for ringe, at kvinder i gennemsnit stadigvæk får færre penge om måneden, end mændene gør. Det er ikke fair, at kvinderne i gennemsnit får færre penge for sammenligneligt arbejde. Det er noget, som arbejdsgiverne må og skal have fokus på, siger Camilla Gregersen.
Lønforskellen på 2.347 kr. svarer til 4,4 procent og tager højde for en række faktorer som anciennitet, uddannelse og stillingsbetegnelse. Dermed er tallet altså et klokkeklart udtryk for, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke kan bortforklares. Det giver stof til eftertanke hos Magisterformanden, som mener, at der er masser at tage fat på:
- Analysen viser, at det er afgørende, at kvinder og mænd på det private arbejdsmarked tager bladet fra munden og taler åbent om deres løn: Synliggør og italesæt det, hvis der sidder nogle tilbage og får mindre i løn end andre uanset kønnet.
Det er især barslen, som spænder ben for ligelønnen. For det er oftest kvinderne, der tager hovedparten af barselsorloven. Og mens de er væk, går de glip af løntillæg i form af eksempelvis bonus og funktionstillæg på arbejdspladsen. Det er noget, som trækker spor resten af karrieren.
- Hver arbejdsplads bør sikre, at både kvinder og mænd på barsel får de samme løntillæg, som kollegerne får. Hvis ligestilling på det private arbejdsmarked skal lykkes, må alle arbejdsgivere støtte op, forklarer Camilla Gregersen.
