OK18-aftalerne sikrer en stigning af reallønnen og spisepausen for alle medlemmer. Få et hurtigt overblik over de vigtigste resultater i forhandlingerne.
Løn
Der er med de indgåede overenskomstaftaler opnået enighed i både stat, region og kommune om økonomiske rammer, der betyder, at alle medlemmer vil opleve en reallønsstigning. Rammen er i alle tre sektorer landet på 8,1 procent.
Ud af de 8,1 procent er det aftalt, at 6,8 procent i regioner og kommuner skal gå til generelle lønstigninger. På staten er aftalt 6,1 procent. Oveni begge procentsatser kommer parternes skøn for den lokale løndannelse: 1,5 procent på statens område og 0,6 procent på det kommunale og regionale område.
Forskellen skyldes, at den lokale lønudvikling (reststigningen) i staten historisk set udmønter mere end i kommuner og regioner. Derfor er det ekstra vigtigt på statens område at have fokus på den lokale lønudvikling, som fx udmøntes via de årlige lønforhandlinger.
Den øvrige del af rammen op til 8,1 procent dækker over puljer til særlige forbedringer. Puljemidlerne er fx brugt på løft af de laveste løntrin og pensionsløft ph. d’er.
Inflationen i Danmark forventes at ligge omkring fem procent over de kommende tre år, og dermed er der tale om en stigning i reallønnen for alle grupper.
Statens oprindelige udspil til en ramme var 6,7 procent, og dermed er der forhandlet mere hjem undervejs i forløbet.
Spisepause
Samtlige AC-ansatte i stat, region og kommune har med OK18 fået indskrevet retten til betalt spisepause i overenskomsten. Baggrunden for kravet var et brev fra Moderniseringsstyrelsen, der gjorde det klart, at staten opfattede spisepausen som en kutyme, der ensidigt kunne opsiges. Det gjorde det nødvendigt at rejse kravet i OK18, da det i modsat fald kunne opfattes som en accept af Moderniseringsstyrelsens udmelding, hvor frygten var, at staten på et senere tidspunkt kunne få lyst til at fjerne spisepausen og dermed spare de 7,25 procent af lønsummen, som spisepausen udgør.
Forhandlingerne om spisepausen har indgået på lige fod med de øvrige elementer i forhandlingerne i de tre sektorer, og det er ikke muligt at gå ind og sætte pris på de enkelte elementer.
Faktum er, at spisepausen nu er ekspliciteret som en rettighed for alle akademikere, så det ikke kan fjernes. Det er et godt resultat, når vi samtidig har en flot lønudvikling.
Kommuner og regioner
På det kommunale og det regionale opstod der i løbet af forhandlingerne forskellige ønsker til eksplicitering af spisepausen fra de forskellige hovedorganisationer, og derfor blev det nødvendigt at prissætte spisepausen her. I aftalerne står der derfor, at spisepausen har en værdi på 0,35 procent af lønsummen. Det har været nødvendigt at skrive for at sikre, at medlemmerne fra FTF-organisationerne ikke skulle bidrage til denne del af aftalen. Det ændrer dog ikke på, at det konkret ikke er muligt at sige, hvordan spisepausen på området er blevet betalt, og man kan ikke entydigt sige, at den enkelte akademiker dermed får 0,35 procent mindre i lønstigning, da lønnen fortsat er sammensat af en lang række forskellige elementer.
Stat
På det statslige område er spisepausen ikke prissat på samme måde som på det kommunale og regionale område. Der er her landet en balanceret aftale, der indeholder en række elementer, som begge parter er tilfredse med. Arbejdsgiverne har på samme måde som os haft en række krav med til forhandlingerne, og vi er tilfredse med den aftale, der er lavet. Vi har lavet en samlet aftale, hvor vi har imødekommet nogle af arbejdsgivernes krav – og de har imødekommet en række af vores krav. Det er godt, at det er lykkedes for os at sikre en overenskomstmæssig ret til spisepausen for de medlemmer, vi repræsenterer.
De tre hovedorganisationer
Der er i overenskomsterne på de kommunale og regionale områder tre forskellige formuleringer om spisepausen.
LO-gruppen, der bl.a. består af Socialpædagogerne, FOA og HK har valgt at takke ja til en tilkendegivelse af, at spisepausen er en kutyme, der kan opsiges af arbejdsgiver. Arbejdsgiver har i samme forbindelse valgt at betrygge medarbejderne i, at de ikke har planer om at ændre på gældende praksis.
FTF, der bl.a. består af Dansk Sygeplejeråd og BUPL har ligeledes fået en bekræftelse af den eksisterende praksis og en forsikring fra arbejdsgiver om, at der ikke er hensigt om at ændre eksisterende praksis. FTF har dog også sikret sig mulighed for at rejse sagen ved en voldgift, hvis arbejdsgiver på et senere tidspunkt skulle overveje at ændre på eksisterende praksis.
AC, der bl.a. består af Dansk Magisterforening, Djøf og Yngre læger har på alle tre områder fået indskrevet, ekspliciteret, spisepausen direkte ind i overenskomsterne, og denne gruppe har dermed endeligt sikret spisepausen mod opsigelse fra arbejdsgiverside.
På statens område har også FTF-grupperne og LO-grupperne fået samme rettigheder som AC-grupperne.
Plustid
Der er som en del af overenskomsterne en mulighed for, at arbejdsgiver og medarbejder kan indgå aftale om at udvide enkelte medarbejderes arbejdstid til 42 timer om ugen mod en tilsvarende forhøjelse af lønnen – den såkaldte plustid. Det er ikke en ny ordning – men en ordning, der har været gældende siden 2008.
Der har under forhandlingerne været et ønske fra arbejdsgiverside om at få mulighed for at indgå aftale direkte med den enkelte medarbejder. Vi har under forhandlingerne sagt ja til at ændre værnsreglerne, så arbejdsgiver nu kan spørge medarbejderne, om de har lyst til at indgå aftale om plustid, uden at det skal gennem tillidsrepræsentanten.
Det står fortsat medarbejderne frit for at takke nej til aftalen, ligesom medarbejderne fortsat kan kontakte TR og DM for rådgivning, inden de indgår aftale om plustid. Ingen ansatte kan sættes op på 40 eller 42 timer mod deres ønske.
Lærernes arbejdstid
Vi havde alle sammen håbet på, at lærerne ville få en arbejdstidsaftale med hjem fra OK18. Der var desværre ikke villighed fra arbejdsgiverne til at imødekomme det krav, og som forhandlingerne skred frem, var det formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondos vurdering, at en kommission var den bedst opnåelige løsning. Formålet med kommissionen er at afdække vilkårene i folkeskolen i dag, så det bliver tydeligere, hvilke arbejdsvilkår lærerne har i dag. Det er målet, at arbejdet skal føre frem til en arbejdstidsaftale senest ved OK21. Det er indlysende, at lærerne i de kommende år får brug for opbakning til at komme helt i mål med en aftale, og det taler vi videre med Danmarks Lærerforening om, hvordan vi konkret bidrager til.
