Smilene var store, da aftalerne på alle tre offentlige områder blev skrevet under forrige weekend. Nu melder de næste spørgsmål sig. Få status på OK18 og svar på de 7 mest stillede spørgsmål.
Hvem skal stemme om overenskomstresultaterne på det akademiske område?
Det skal alle offentligt ansatte, der er ansat på en akademisk overenskomst, og som er medlem af en overenskomstbærende fagforening, fx DM.
I DM skal knap 21.000 stemme om resultatet.
Hvad sker der, hvis et flertal af DM’s medlemmer stemmer ja eller nej til resultatet?
Stemmetallene for DM’s medlemmer indgår i det samlede resultatet for alle akademikere. Det er således det samlede resultatet for alle akademiske organisationer, der er afgørende.
Stemmer et flertal af akademikerne ja til resultatet, vil resultatet træde i kraft fra 1. april 2018.
Stemmer et flertal af akademikerne nej til overenskomsten, vil konflikten træde i kraft 5 dage efter, resultatet bliver offentliggjort.
Bliver der holdt medlemsmøder, hvor DM uddyber resultaterne?
Ja, vi holder en række møder, hvor du vil møde repræsentanter fra DM, der uddyber overenskomstresultaterne.
Se oversigt over medlemsmøderne:
Esbjerg 14. maj, Aarhus 14. maj, Odense 15. maj, Aalborg 15. maj og København 16. maj.
Hvad anbefaler DM?
Onsdag 9. maj mødtes DM’s hovedbestyrelse og anbefalede medlemmerne at stemme ja til overenskomstresultaterne. Du vil naturligvis høre meget mere om hovedbestyrelsens anbefalinger, når de er gennemskrevet.
Kravet om, at lærernes arbejdstid blev skrevet ind i overenskomsten skete ikke. Hvorfor indgik vi aftalerne på trods af det?
Vi havde alle sammen håbet på, at lærerne ville få en arbejdstidsaftale med hjem fra OK18.
Der var desværre ikke villighed fra arbejdsgiverne til at imødekomme det krav, og som forhandlingerne skred frem, var det formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondos vurdering, at en kommission var den bedst opnåelige løsning.
Formålet med kommissionen er at afdække vilkårene i folkeskolen i dag, så det bliver tydeligere, hvilke arbejdsvilkår lærerne har i dag. Det er målet, at arbejdet skal føre frem til en arbejdstidsaftale senest ved OK21.
Det er indlysende, at lærerne i de kommende år får brug for opbakning til at komme helt i mål med en aftale, og det taler vi videre med Danmarks Lærerforening om, hvordan vi konkret bidrager til.
Aftalerne indeholder lønstigninger på 8,1 procent over tre år. Men er det den reelle lønstigning, jeg kan se på min lønseddel om tre år?
Ud af de 8,1 procent er det aftalt, at 6,8 procent i regioner og kommuner skal gå til generel løn. På staten er beløbet 6,1 procent. Så på alle tre overenskomstområder er der lagt op til reallønsfremgang.
Oveni begge procentsatser kommer procenter fra lokal løndannelse: 1,5 procent på statens område og 0,6 procent på det kommunale og regionale område. Den lokale løndannelse er både de løndele, der forhandles ved de årlige lønforhandlinger, men også lønstigninger begrundet i anciennitet. Den sidste rest af rammen op til de 8,1 procent er anvendt til andre forbedringer.
Læs mere om lønnen i OK18
Retten til betalt spisepause blev en del af akademikeroverenskomsterne på alle tre områder. Hvorfor rejste vi det som krav?
Baggrunden for kravet var et brev fra Moderniseringsstyrelsen, der gjorde det klart, at staten opfattede spisepausen som en kutyme, der ensidigt kunne opsiges.
Det gjorde det nødvendigt at rejse kravet i OK18, da det i modsat fald kunne opfattes som en accept af Moderniseringsstyrelsens udmelding, hvor frygten var, at staten på et senere tidspunkt kunne få lyst til at fjerne spisepausen og dermed spare de 7,25 procent af lønsummen, som spisepausen udgør.
Læs mere om den betalte spisepause
Denne artikel er opdateret 9. maj
