Spring menu over

DM hjalp midlertidig ansat med mere løn og længere ansættelse

Del artikel:
Af Holger Anderson

Når du bliver forlænget i din tidsbegrænsede ansættelse, har du krav på en ny forhandling. Medlem fik med DM’s hjælp 1000 kr. mere i løn og 9 måneders længere ansættelse.

Du er måske ikke klar over, at du kan det. Du vil måske ikke være til besvær. Du har måske ikke lyst til at tage kampen.
Men tag den lige alligevel. Lønforhandlingen, når du bliver forlænget som tidsbegrænset ansat. Det betaler sig nemlig.

”Husk, at hver gang du tilbydes en forlængelse, så er der et vindue for forhandling, så brug det,” lyder opfordringen fra konsulent i DM Berit Krøyer Rasmussen, som hjalp et midlertidigt ansat medlem både til en månedlig lønstigning på 1000 kr. og 9 måneders længere ansættelse.

Medlemmet arbejder på et projekt i Region Hovedstaden, som udløber i 2020, men blev i første omgang kun tilbudt forlængelse for et år, frem til juni 2019.

Det gav ikke mening, hverken for medlemmet eller for Berit Krøyer Rasmussen, som fik overbevist arbejdsgiver om, at ansættelsen skulle løbe til projektet var afsluttet.

”Det er jo en unødvendig stressfaktor ikke at vide, om man har et arbejde, når ansættelsen udløber igen efter et år i stedet for at få ro om den arbejdsopgaver, der ligger. Det kunne arbejdsgiver godt se. Desuden slipper de for besværet med det administrative bøvl, når medlemmet skulle forlænges igen og samtidig sikres medarbejderkontinuiteten hele vejen gennem projektet,” siger Berit Krøyer Rasmussen.

Gode råd til din forhandling

  • Du har krav på en forhandling, når du tilbydes forlængelse. En ny ansættelse er en ny forhandlingssituation.
  • Udfordr arbejdsgivers tidshorisont. Sig fx: ”Jo kortere i forpligter jer, jo hurtigere vil jeg være nødt til at starte min jobsøgning igen. Jo mindre sikre, er I også på, at I får arbejdet gjort, hvis jeg får tilbudt fast arbejde undervejs.”
  • Brug din viden om organisationen i forhandlingen og dokumentér dine sejre.
  • Kontakt din lokale tillidsrepræsentant eller DM. På offentlige arbejdspladser forhandles løn og vilkår som hovedregel af den lokale tillidsrepræsentant eller DM, hvis der ikke er valgt en TR.

Brug din viden i forhandlingen

Arbejdsgiver havde før forlængelsen af medlemmet lagt op til, at der ikke var noget at forhandle om, men medlemmet kunne dokumentere, at hun havde gjort en vigtig forskel.
Det kunne bruges i forhandlingen til at få arbejdsgiver overbevist om, at medlemmet også skulle have mere i løn.

”Vores medlem kunne fortælle, hvordan hun bl.a. havde bragt ventelister ned og rettet op på opgaver, der før havde sejlet. Hun viste, at hun havde gjort en forskel, mens hun var der. Det var rigtig vigtigt i forhandlingen,” slutter Berit Krøyer Rasmussen.

Kontakt DM


Du kan tage kontakt til os, hvis du har brug for sparring i forbindelse med, at du bliver forlænget på mail. dm@dm.dk eller på tlf. 38 15 66 00.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje