Akademikere rammes hårdt af nyt krav i skatteaftale

Del artikel:

Regeringen og Dansk Folkeparti vil i forbindelse med den nye skatteaftale indføre et opholdskrav for at kunne modtage dagpenge. Hvis kravet gennemføres lukker Danmark sig om sig selv og stikker en kæp i hjulet på udvekslingen af kloge hoveder på tværs af landegrænser. _

Konkret betyder opholdskravet, at man skal have opholdt sig syv år i et EU/EØS-land de seneste otte år for at få ret til dagpenge. Så lektoren, der arbejder som forsker i 1,5 år på Boston University eller IT-eksperten, der ansættes 13 måneder i Silicon Valley, mister altså deres dagpengeret, når de returnerer til Danmark. De bliver først berettigede til dagpenge igen, når de har opholdt sig syv år i Danmark.

 A-kasse-medlemmer, som opholder sig uden for EU/EØS, vil kunne blive ramt af det nye opholdskrav, hvis de ikke er udstationeret af en dansk virksomhed eller opholder sig i udlandet i forbindelse med deres uddannelse.

 ”Ét er, at vores medlemmer kan blive ramt helt urimeligt på deres privatøkonomi. Noget andet er, at det her slet ikke harmonerer med visionen om at være et Danmark, der tænker og agerer globalt. Vi vil gerne have mere højtuddannet arbejdskraft i Danmark, men vi er åbenbart ikke villige til at sikre dem, der rejser ud. For hvem i alverden vil tage til Kina eller Australien for at arbejde, hvis de ender med at blive økonomisk straffet for det? Det’ en ommer” siger Per Clausen, formand i Magistrenes A-kasse.

 Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening: ”Jeg mener, at det er håbløst, at man straffes for at arbejde uden for EU i mere end et år. Det er den helt forkerte vej at gå, når lovgivningen forringer vilkårene for dem, der arbejder internationalt. Samfundet har brug for vidensudveksling på tværs af landegrænser."

Kontakt:

Per Clausen, formand i MA, mobil 31 67 60 08

Camilla Gregersen, formand i DM, pressevagt 29 11 60 80

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}