Det er ikke altid lige til, når man som adjunkt skal anmode om at blive lektor. Et af DM’s medlemmer, som ønsker at være anonym, fortæller her sin historie, der ifølge DM konsulent Jane Kallehave er i strid med reglerne.
Forestil dig, at du er ansat som adjunkt på en uddannelsesinstitution. Du vil gerne være lektor, men da du afleverer din lektoranmodning, bliver du bedt om selv at finde den ene bedømmer, og din anmodning omhandlende filosofi, videnskabsteori og seksualitet skal bedømmes af blandt andet to undervisere fra en købmandsskole. Det var virkeligheden for et af DM´s medlemmer, da hun afleverede sin lektoranmodning.
Medlemmet skriver lektoranmodningen, som skal vurderes positivt af et bedømmelsesudvalg, hvis man skal overgå til lektorvilkår. En proces, som mange aspirerende lektorer går igennem, men til medlemmets forundring, matcher bedømmelsesudvalget ikke hendes faglighed, og uddannelsesinstitutionen beder tilmed medlemmet om selv at finde det sidste medlem af bedømmelsesudvalget.
”Jeg kan sagtens forstå, at det kan være knapt med de bedømmere, der er til rådighed, men jeg synes ikke, den måde, udvalget blev nedsat på, var hensigtsmæssig,” siger medlemmet.
Anmodningen bliver vurderet negativt, og medlemmets lektordrømme bliver sat på pause.
Bedømmelsesudvalg
Et bedømmelsesudvalg nedsættes, når en adjunkt på en uddannelsesinstitution afleverer lektoranmodning. Lektoranmodningen skal bedømmes positivt, før man kan overgå til lektorvilkår. Udvalget skal bestå af tre medlemmer: en formand, en 1. bedømmer og en 2. bedømmer.
Formanden har ansvaret for udvalgets arbejde, og to øvrige medlemmer skal have kvalifikationer på mindst samme niveau som lektorer og samlet set have faglig, pædagogisk og erhvers- eller professionsrettede kompetencer samt kompetencer inden for forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for det fagområde, som adjunkten hovedsalig har arbejdet med i adjunktperioden.
Alle medlemmer i bedømmelsesudvalget skal udpeges af den pågældende uddannelsesinstitution.
Brug for hjælp
Undervejs kontakter medlemmet DM, som rådgiver og vejleder om, hvad man kan gøre. En hjælp, den aspirerende lektor ikke ville have været foruden.
”Det betyder meget, at jeg havde nogen at snakke med det om. Det var virkelig rart at føle, at man ikke var alene,” siger hun og forklarer, at DM både var gode til at undersøge, hvad hendes muligheder var og til at hjælpe med, hvad klagen skulle indeholde.
”Jeg blev hjulpet med at skære klagen til og fik råd om, hvad jeg skulle slå ned på, og det var med til at bekræfte mig i, at min klage var berettiget.”
Klagen bliver sendt ind til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der konkluderer, at nedsættelsen af udvalget har været behæftet med fejl og vurderer, at lektoranmodningen skal behandles i et nyt udvalg. Et udvalg, som nu er i gang med at blive nedsat, hvilket altså vil sige, at medlemmet stadig er ansat i sin adjunktstilling – på ubestemt tid, indtil det nye bedømmelsesudvalg har truffet en afgørelse om lektorbedømmelsen.
”Det er selvfølgelig ikke en sjov situation at stå i, men når vi ser på mængden af adjunkter, der kommer igennem og bliver lektorer, synes jeg, at vi har rigtig mange, og jeg er også glad for, at man i det her tilfælde er lykkedes med at få medhold i sin klage og skal have nedsat et nyt bedømmelsesudvalg”
- Peder Michael Sørensen, chefkonsulent i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
I strid med reglerne
Jane Kallehave, der er konsulent i DM, er en af dem, der har været inden over sagen. Hun hæfter sig særligt ved den måde, professionshøjskolen, hvor medlemmet er ansat, håndterer nedsættelse af udvalg til lektorbedømmelse generelt.
”Stedets praksis på det her punkt er i strid med de regler, der gælder. Dels er det ikke adjunkten selv, der har ansvar for at finde en egnet bedømmer, men ansættelsesinstitutionens ansvar at nedsætte hele udvalget. Dels er det også et krav at udvalget samlet set besidder de rette faglige kompetencer indenfor det fagområde, adjunkten hovedsageligt har beskæftiget sig med. Det var ikke tilfældet her,” siger Jane Kallehave. Dog betragter hun det som en sejr, at medlemmet har fået medhold i klagen og nu skal have vurderet lektoranmodningen på ny.
”Jeg synes, det her viser, at det godt kan betale sig at klage. Jeg håber også, det gør klart, hvad man kan klage over, for man kan for eksempel ikke klage over den faglige vurdering, men her er der noget retsligt, som selvfølgelig ikke har foregået på en ordentlig måde.”
DM skriver ikke klagen for den aspirerende lektor, men sidder under alle omstændigheder klar til at rådgive om, hvad den skal omfatte, og hvad man bør og undlade i sin klage.
Positivt med medhold
Hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der har udviklet bekendtgørelsen for lektorbedømmelsen og styrer, hvilke regler der skal gælde på området, gør man det klart, at det er op til uddannelsesinstitutionen at følge reglerne om nedsættelse af bedømmelsesudvalg. Dog glæder det Peder Michael Sørensen, der er chefkonsulent i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, at selve klageprocessen ikke er til dumpekarakter.
”Det er selvfølgelig ikke en sjov situation at stå i, men når vi ser på mængden af adjunkter, der kommer igennem og bliver lektorer, synes jeg, at vi har rigtig mange, og jeg er også glad for, at man i det her tilfælde er lykkedes med at få medhold i sin klage og skal have nedsat et nyt bedømmelsesudvalg,” siger Peder Michael Sørensen.
