Ved du ikke, hvad der er op og ned i regeringens grønthøsterbesparelser på uddannelse, så læs med her og bliv klogere på, hvad der er værd at vide om 2-procent-besparelserne og deres konsekvenser.
Hvis du er en af dem, der har sat sig grundigt ind i, hvad regeringens 2-procent-besparelser på uddannelse går ud på, så behøver du ikke at læse videre. Har du endnu ikke gjort dette, så undrer du dig måske over, hvad der egentlig er hoved og hale i besparelserne.
Hvilke nøgletal beskriver bedst besparelsernes påvirkning af uddannelsessektoren – og hvor længe står de til at fortsætte?
Her får du fem indblik i besparelserne, der er værd at vide.
- 2-procent-besparelserne dækker over en periode på seks år; fra 2016, hvor regeringen først indførte omprioriteringsbidraget, til 2022, hvor der ifølge planen skal spares fire milliarder kroner på de videregående uddannelser.
- En måling foretaget af Kantar Gallup for Dansk Magisterforening viser, at et overvældende flertal af danskerne er modstandere af omprioriteringsbidraget. Hele 76 procent af danskerne erklærer sig uenige i regeringens besparelser. Blot 13 procent bakker op.
- Omprioriteringsbidraget står til at indsamle i alt ca. 4,2 mia. kroner i perioden ind til 2021. Uddannelsesområdet kan forvente at få tilbageført noget af det besparede fra 2022 og fremefter. Men hvor meget de forskellige uddannelsesinstitutioner kan forvente at få tilbage, og hvad pengene skal bruges til, vurderer regeringen selv på baggrund af en politisk prioritering.
- Landets otte universiteter har i løbet af to år skåret 661 årsværk væk. Et årsværk svarer til den samlede arbejdstid eller det samlede arbejde svarende til én persons fuldtidsarbejde i et år. Den største reduktion er sket på universiteternes to kerneområder, undervisning og forskning. Færre undervisere og forskere betyder, at de studerende kan forvente, at holdundervisning bliver skiftet ud med selvstudier, og at forelæsningssalene bliver pakket med flere studerende end tidligere.
- Alene i år svarer besparelserne til ca. 6.000 kr. pr. gymnasieelev, 4.000 kr. pr. studerende på professionshøjskolerne og 5.500 kr. pr. universitetsstuderende. Udover ungdomsuddannelserne og universiteterne kan erhvervsskolerne og erhvervsakademierne også vente sig besparelser på flere tusinde kr. pr. elev/studerende.
Skriv under og stop uddannelsesbesparelserne
Vi har oprettet en underskriftsindsamling mod uddannelsesbesparelerne. Vi afleverer underskrifterne til uddannelsesminister Tommy Ahlers, så han kan se, at vi er mange, der vil have de årlige 2 procent besparelser på uddannelser stoppet.
Hvad er omprioriteringsbidraget?
Regeringen introducerede begrebet i 2016. Kort sagt handler det om, hvem der bestemmer, hvad de sparede penge fra landets uddannelsesinstitutioner skal bruges til. Regeringen kan omprioritere pengene, som de vil.
