Det er positivt, at regeringen lægger op til, at grundbevillingerne skal fylde mere i uddannelsernes samlede finansiering. Til gengæld bør beskæftigelsestaxameteret pilles ud, fordi det ikke giver kvalitet, mener Dansk Magisterforenings formand.
Regeringen har netop offentliggjort sit udspil til nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Modellen er mere balanceret, end den vi kender i dag, og den skaber rammerne for mere stabilitet, mener Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen.
"Vi kan bakke op om, at grundbevillinger kommer til at udgøre en større andel af den samlede finansiering. En større grundbevilling giver stabilitet og skaber økonomisk forudsigelighed, som er vigtigt for alle uddannelsesinstitutionerne, og når der skal bygges forskningsmiljøer op", siger Camilla Gregersen og tilføjer:
"Underviserne har altid stået værn om kvaliteten og har fastholdt et højt niveau på uddannelserne, men der var incitamenter i den gamle model til at sætte kvantitet over kvalitet. Det bliver mere balanceret i den nye model".
Beskæftigelsestaxameter bør droppes
Camilla Gregersen er imod det beskæftigelsestaxameter, der indgår i regeringens udspil.
"Jeg vil advare imod, at midler til uddannelse fordeles efter beskæftigelse, for det løfter ikke kvaliteten på uddannelserne, men giver kun vilkårlighed og usikkerhed. Jeg mener, at beskæftigelsestaxameteret bør pilles ud af modellen, da konjunkturer på arbejdsmarkedet ikke skal påvirke de studerende, der er indskrevet på uddannelserne".
Tiltrængt løft til velfærdsuddannelserne
På velfærdsuddannelserne på professionshøjskolerne lægger udspillet op til et løft på flere uddannelsesretninger, og det er tiltrængt, mener Camilla Gregersen.
"Professionshøjskolerne er med til at sikre vækst og udvikling i hele landet, fordi de studerende bliver boende i det område, hvor de uddanner sig. Men kvaliteten har været presset af nedskæringer. Derfor er det helt rigtigt, når regeringen foreslår at løfte taksterne for en række af uddannelserne, så børn og voksne borgere også i fremtiden kan blive mødt med fagligt dygtige pædagoger, socialrådgivere mm.", siger hun og understreger, at det er problematisk, at alle uddannelserne i flere år har været underfinansierede: "Der skal grundlæggende tilføres flere midler, så det ikke er et nulsumsspil – humaniora trænger til et løft, men vi ønsker heller ikke, at der skæres på vores naturvidenskabelige studerende", siger Camilla Gregersen.
Læs mere om regeringens udspil i ministeriets pressemeddelelse
