Spring menu over

Tjek din lønseddel – det kan være dyrt at lade være

Del artikel:

Det er arbejdsgiveres ansvar, at du får den korrekte løn udbetalt. Men din pligt at fortælle arbejdsgiver, hvis du opdager fejl i din løn.

Tænker du nogensinde over, om du får den korrekte løn udbetalt.

Det er der mange, der ikke gør, og det kan komme til at koste dig dyrt.

Læs bare denne sag, hvor et medlem gennem tre år havde fået i alt 70.000 kroner for meget udbetalt. Penge, hun endte med at skulle betale tilbage.

Sjusk med lønsedlen kan koste dig dyrt

”Selvom det er din arbejdsgivers ansvar, at lønnen er korrekt, har du pligt til at fortælle arbejdsgiver, hvis du finder fejl”, siger Anders Dissing, chefkonsulent i DM og uddyber:

”Det er altid en god idé at tjekke lønsedlen hver måned. Vi taler jævnligt med medlem-mer, der har fået for lidt udbetalt. Modsat viser den konkrete medlemssag også, at du også kan få for meget udbetalt – og det kan blive dyrt”, siger han.

Hos DM bliver alle sager om tilbagebetalingskrav vurderet individuelt ud fra sagens omstændigheder. Til grund ligger blandt andet, om medarbejderen har handlet i god tro, eller om man burde have vist, at der var fejl i lønnen.

Hvis du er tvivl om, om din lønseddel er korrekt, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller DM på dm@dm.dk / 3815 6600.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje