Det er godt, at de mange nye studerende har lyst til at læse naturvidenskabelige fag, men faldet på sprogfagene vil give bagslag, advarer magisterformand.
Når tusindvis af nye studerende for første gang træder inden for på landets uddannelsesinstitutioner, går de en udfordrende tid i møde. Der er godt nyt for de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Mathematics), som oplever stigninger i optaget fra 1-4 procent. Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, glæder sig over, at Dansk Magisterforenings naturvidenskabelige medlemmer får selskab af flere nye studerende.
”Vi har brug for flere dygtige naturvidenskabelige kandidater, som kan kvalificere arbejdet indenfor eksempelvis medico-branchen eller klimaområdet. Derfor er det godt at se, at så mange er kommet ind på en STEM-uddannelse. Særligt bemærker jeg det flotte optag IT-uddannelserne, hvor der flere steder er øget optag på over 20 procent. Vores datalogimedlemmer har nu en ledighed på under 2 procent, så der er virkelig rift om den gruppe, og viden om digitalisering kommer jo nok ikke i lavere kurs i fremtiden.”
Problematisk fald i optag på sprog
Men det er til gengæld ikke helt problemfrit, når færre kommer ind på humaniora, herunder sprogfagene, som har optaget markant færre i år. Humaniora har i år optaget 8 procent færre på bacheloruddannelserne. På sprogfagene ser det endnu værre ud. Tysk og fransk oplever en samlet nedgang på cirka 20 procent, mens spansk går over 10 procent tilbage.
”Det kan ende med at blive dyrt for landet, hvis sprogfag som fx tysk og fransk forsvinder. Vi kommer eksempelvis til at mangle sprogkandidater til at varetage vores nærmeste markeder og varetage turistbranchen herhjemme, hvis ikke turisterne skal sige permanent auf wiedersehen til de danske strande og storbyer, og lige om et øjeblik står vi uden sprogundervisere på ungdomsuddannelserne.”
”I en global verden er det også vigtigt at forstå forskellige kulturer, og her tænker jeg særligt på ikke-engelsktalende lande, der kan komme til at spille en større rolle på verdensscenen. Derfor er sprog- og kulturuddannelserne så vigtige. Vi risikerer som land at miste vigtig viden, som kan hjælpe os i fremtiden, og vi kan tilmed ende med at skulle betale en stor regning senere, hvis vi skal genoprette fag i stedet for at vedligeholde, dem, vi har,” advarer Camilla Gregersen.
Faldet i optaget på sprog skyldes blandt andet dimensionering.
”Det er paradoksalt, at sprogfagene dimensioneres, samtidig med at ministeriet barsler med en kampagne, der skal få flere til at vælge sprogfag. Selvfølgelig skal man se på fag med lang ledighed, og derfor har Dansk Magisterforening bakket op om, at der bør være et lavere optag på de fag – vi har som fagforening ikke nogen interesse i, at der uddannes til ledighed. Men jeg håber, at ministeriet vil lave en smartere dimensionering, hvor de ikke kun ser i bakspejlet, men også kigger fremad på de kommende arbejdsmarkeds- og samfundsbehov,” siger Camilla Gregersen.
Dansk Magisterforening er en akademisk fagforening for naturvidenskabelige og humanistiske kandidater.
Fakta
I 2017 blev 65.165 studerende optaget på en videregående uddannelse, det er 1275 færre end 2016.
Bacheloruddannelserne har fået 28.893 nye studerende, mens professionshøjskolerne og erhvervsakademierne tilsammen har fået 36.272.
Uddannelser, hvor kandidater typisk repræsenteres af Dansk Magisterforening som fx humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, har fået hhv. 7.012, 5.049 og 10.619 nye studerende.
Kontakt
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening: 27 12 92 33
Dansk Magisterforenings pressetelefon: 29 11 60 80
